Annonce
Tønder

Danskerne har stemt: Her er 'Årets feriehotel'

Bodil og Peter Otte ejer og driver danskernes foretrukne feriehotel i tæt samarbejde med datteren Hanne og sønnen Lars. Agerskov Kro og Hotel står i et glidende generationsskifte. Arkivfoto: Jacob Schultz
For sjette år i træk kårer danskerne Agerskov Kro og Hotel som årets hotel for fritidsrejsende. Gæsterne er især varme på hotellets værtsskab, atmosfære og den gode hjemmelavede mad.

AGERSKOV: De har prøvet og gjort det før, og nu gør de det igen.

Agerskov Kro og Hotel tager endnu engang førstepladsen over bedste hoteller i Danmark.

Det står klart efter gæster hos landets største hotelkæde, Small Danish Hotels, for sjette år i træk har udpeget den sønderjyske kro som landets mest anbefalelsesværdige hotel.

Annonce

Vinderen af "Årets feriehotel" er netop blevet offentliggjort. Agerskov Kro og Hotel løber med den eftertragtede titel på baggrund af bedømmelser fra gæster, der i løbet af 2020 har overnattet på et af hotelkæden Small Danish Hotels slotte og herregårde, kroer, boutique-, city- eller klassiske hoteller.

Prisen

Danish Smal Hotels brugerpris "Årets feriehotel" har til formål at sætte fokus på gæstekvalitet, ligesom den skal hylde de af landets kro- og hotelejere, der set med gæstebriller gør det bedst. 

Brugerprisen blev lanceret i 2016 og er altså i alle år blevet vundet af Agerskov Kro og Hotel.

I gæstebesvarelserne til Årets feriehotel tager gæsterne blandt andet stilling til anbefalelsesværdighed og tilfredshed.

Udover hotelgæsternes hyldest indeholder prisen også en check på 15.000 kroner.

Small Danish Hotels er en frivillig landsdækkende kæde med hoteller, kroer, slotte og herregårde, hvor nøgleordene er den personlige betjening og det gode værtskab. Hotellerne ejes og drives af selvstændige hotelejere, slotsfruer og krofædre. 

Samlet set opnår Agerskov Kro og Hotel den højeste score, og det er særligt gæsteengagementet, værtsskabet og ikke mindst kroens hjemmelavede mad, der tager kegler hos gæsterne. Det afspejler på alle måder dna’et i hotelkædens gæsteløfte, som netop fokuserer på godt værtsskab og de ekstra oplevelser, som vækker den lille lykkefølelse.

- Det er imponerende, at Agerskov Kro og Hotel selv i hårde tider kan opretholde så høj en gæstetilfredshed. Man kommer ikke sovende til at drive et succesfuldt hotel i dag, men kroen i Agerskov er gennemsyret af, at både kroparret, familien og hele personalet lægger ægte hjerteblod i at give gæsterne de bedste oplevelser, siger Jørgen Christensen, som er direktør i Small Danish Hotels, i en udsendt pressemeddelelse.


Vi er utroligt beærede over at modtage danskernes pris for sjette gang. Det betyder uendelig meget for os, at gæsterne har så god en oplevelse, når de besøger os her i Agerskov.

Peter Otte, krofatter, Agerskov


Den karakteristiske rødmalede kro i Agerskov er for mange blevet synonym med ægte sønderjysk hygge. I bedømmelser der ligger til grund for kåringen, skorter da heller ikke på rosende ord fra de besøgende. De fremhæver især de glade medarbejdere, køkkenets herligheder med den ekstraordinære lækre morgenmad og en uformel varm atmosfære.

- Vi er utroligt beærede over at modtage danskernes pris for sjette gang. Det betyder uendelig meget for os, at gæsterne har så god en oplevelse, når de besøger os her i Agerskov. Det er vi meget stolte af, og vi glæder os over hver en gæst, som vender tilbage. Det er der heldigvis mange, som gør, så det er jo en stor belønning i sig selv. Det er på alle måder vores engagerede medarbejderes fortjeneste, siger Peter Otte, der er kromand på Agerskov Kro og Hotel.

Generationsskifte

Det er kroparret Bodil og Otte, som ejer og driver det sønderjyske favoritsted i tæt samarbejde med datteren Hanne og sønnen Lars. Det har de gjort siden 1976, og stedet står i et glidende generationsskifte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

22-årige Katarina var solgt første gang hun sad bag rattet i en bus:  - Det var fedt og overvældende pludselig at styre sådan et kæmpe køretøj

Annonce