Annonce
Speedway

Danskerne røg ud inden det blev rigtig sjovt: Russisk sejr på slaggerne i Vojens

Leon Madsen, forrest, var godt kørende i begyndelsen af lørdagens grandprix på Vojens Speedway Center, men hverken han eller nogen af de andre danskere i feltet kunne være med, da det hele skulle afgøres. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Semifinalen blev endestationen for Leon Madsen og wildcard-kører Mikkel Michelsen ved lørdagens grandprix på Vojens Speedway Center, hvor Anders Thomsen skuffede fælt. Ræset blev vundet af russiske Artem Laguta, der nu er etter i VM-stillingen.

JV I VOJENS: Det begyndte ellers så fint for et par af de danske kørere ved lørdagens velbesøgte grandprix på Vojens Speedway Center, men de rød-hvide drenge var slet ikke i stand til at gøre arbejdet færdigt.

Og derfor blev det heller ikke i denne omgang, at dansk speedway fik oprejsning for en grandprix-sæson, hvor pilen har peget lidt for meget nedad.

Mikkel Michelsen og Leon Madsen nåede begge frem til en semifinale, men her blev de begge ekspederet ud.

Annonce

Madsen var bare ikke hurtig nok, mens det var meget mere dramatisk med Michelsen, der stejlede undervejs og sendte svenske Fredrik Lindgren direkte ind i airfencen. Det så godt nok vildt ud, men heldigvis kom hverken Michelsen eller Lindgren alvorligt til skade. De kunne begge rejse sig og gav hinanden hånden.

Sølle fem point

På forhånd var der ellers rigtig store forventninger til Anders Thomsen, der blev en fornem nummer tre ved grandprixet i russiske Togliatti for to uger siden, men den dobbelte individuelle danske mestre havde en helt igennem skidt aften.

Han var aldrig i nærheden af noget som helst og sluttede på sølle fem point - og det gik allerede skævt i aftenens alllerførste heat. Anders Thomsen kom slet, slet ikke ordentligt fra start og blev sidst og dermed noteret for et stort rundt nul.

Det gjorde wildcard-kører Mikkel Michelsen til gengæld ikke, for den individuelle EM-vinder fra i år, vandt heatet med Thomsen og kom dermed godt afsted.

Annonce

En feberstart

Og det gjorde den sidste dansker i feltet også. Leon Madsen førte fra start til slut i aftenens fjerde heat, hvor han henviste Jason Doyle og Maciej Janowski til de næste pladser, og indkasserede dermed tre dejlige point.

Madsen fortalte op til løbet, at han har døjet med sygdom de seneste dage, men det var i hvert fald ikke til at se i hans første start, så lad os bare kalde det en feberstart.

Da kørerne var på banen for anden gang, var billedet for de danske kørere det samme.

Michelsen var igen flyvende og nappede tre suveræne point i et ellers hårdt heat, hvor duellanterne hed Fredrik Lindgren, Emil Sayfutdinov og Maciej Janowski. Det samme var Leon Madsen, der hentede sin anden heatsejr, mens Anders Thomsen igen havde det rigtig svært og måtte nøjes med en enkelt pind.

Annonce

Tvivlsom udelukkelse

Til stor skuffelse for de fleste af de i alt 10.123 tilskuere på Vojens Speedway Center var det nedtur for alle tre danskere, da de var ude næste gang.

Anders Thomsen fik godt nok et enkelt point, men det skyldtes primært en tvivlsom udelukkelse af Jason Doyle, mens både Leon Madsen og Mikkel Michelsen blev sidst.

Senere fik Michelsen taget revanche, og han leverede varen, da der for alvor var pres på i hans sidste to heats. De to starter kastede fem point af sig - og så var wildcard-køreren på flotte 11 point og naturligvis klar til at køre semifinale.

Og Leon Madsen fik sig også lige akkurat sneget ind i top otte. Han scorede et enkelt point i sit sidste heat, da han kørte forbi Max Fricke på sidste omgang - dermed var Madsen på otte point, og det var nok til at komme videre.

Men derefter var det slut for Madsen, der slet ikke kunne følge i semien, og som nævnt røg Michelsen også ud inden finaleræset.

Annonce

Suveræn kørsel

Finalen blev helt som ventet en fight mellem russiske Artem Laugta og polske Bartosz Zmarzlik, der begge har vist aldeles suveræn kørsel ved de seneste mange grandprixer.

Laguta snuppede sejren i Vojens foran Zmarzlik, hvilket betyder, at han nu lige akkurat ræser forbi den lille polak i den samlede VM-stilling med to løb tilbage. Emil Sayfutdinov blev treer, mens Tai Woffinden sluttede sidst i finalen.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Speedway For abonnenter

Tim styrtede med 130 km/t og fik blødning i hjernen: 26 dage senere blev han dansk mester

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Plakater skal ned igen: Ingen valgkamp i Sønderborgs gågade

Sydjylland For abonnenter

Engang holdt taxaerne i kø foran Jans bodega: Nu kan hans gæster ikke komme hjem fra byturen - og det skaber frygt for spritkørsel

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Varde

Lokal forening skabte opmærksomhed om nichesport: Fik byrådspolitikerne til at krydse klinger

Sydjylland

Idrætten mistede 20.000 medlemmer i Syd- og Sønderjylland under corona

Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

Speedway

Optimistisk Michelsen tror på dansk speedwayguld i weekenden: Gjorde jeg ikke det, kunne jeg lige så godt være blevet hjemme

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Danmark

Varetægtsfængslet: 49-årig mand opfordrede på en plakat til henrettelse af statsministeren

Annonce