Annonce
Erhverv

Danskerne valfartede til Bornholm i juli

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Bornholm hitter blandt danskere og tyskere. Og klippeøen havde det højeste antal gæster i juli i 12 år.

Bornholm, Bornholm, Bornholm - du er den dejligste ferieø.

Og det syntes både danskere og tyskere, der i høj grad valgte at tage til klippeøen i juli.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik steg antallet af overnattende gæster på Bornholm således med 18 procent i forhold til juli sidste år.

Oveni kunne hoteller, vandrehjem, campingpladser og lystbådehavne notere det højeste antal overnatninger siden 2007.

Især flere danskere og tyskere gik i land, da antallet af danske overnatninger steg med 21 procent, og de tyske steg med 23 procent.

Til sammenligning var svenskerne ikke så ivrige efter at komme til Bornholm som for et år siden. Antallet af svenske overnatninger faldt med tre procent i juli i år i forhold til juli 2018.

På landsplan kan udlejere af feriehuse også klappe i hænderne, da juli satte rekord, fremgår det af tallene.

Feriehusene var landet over udlejet i 131.200 uger i juli, hvilket er seks procent mere end juli sidste år, der havde den hidtidige rekord med 124.000 uger.

At efterspørgslen er vokset, kan også ses på antallet af bookinger til sommerferien. Ved udgangen af januar i år var 52 procent af de udlejede uger allerede reserveret mod 46 procent i forhold til januar sidste år.

Ser man på det samlede antal overnatninger på et hotel, en campingplads eller et sommerhus i hele Danmark, var stigningen dog mere begrænset.

Ifølge statistikbanken steg antallet af overnatninger i juli med 1,3 procent i forhold til måneden sidste år. Og for hoteller var stigningen på 1,5 procent, mens overnatninger på vandrehjem steg med 2,1 procent.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce