Annonce
Esbjerg

Dark Sky stiller krav: Ny lyshandlingsplan dæmper lyset på Mandø

Det kræver en særskilt lyshandlingsplan for at blive godtaget som Dark Sky Mandø. Denne skal indgå i den samlede ansøgning, som Mandø Fællesråd i samarbejde med Esbjerg Kommune efter alt at dømme sender afsted i denne måned. Foto. Birgitte Carol Heiberg
Mandø Fællesråd har udsendt lyshandlingsplan til Mandøs beboere i forhold til certificeringen som Dark Sky Mandø. Og den handler både om julebelysning og lys for private og erhverv.

Mandø: I disse dage vil beboerne på Mandø få et bredere kendskab til de krav for belysning, der kræves for at opnå certificeringen som Dark Sky Mandø.

Betegnelsen kræver, at en stor del af øens i forvejen sparsomme lysforurening mindskes, og til det formål er der i samarbejde mellem Mandø Fællesråd og Esbjerg Kommune udarbejdet en særlig lyshandlingsplan, der skal medsendes ansøgningen at blive certificeret som Dark Sky Park Mandø.

Ansøgningen forventes afsendt i denne uge, og formand for Mandø Fællesråd, Claus Christensen, forklarer, at selv om lyshandlingsplanen først netop er sendt ud til øens beboere, er det overvejende positive tilbagemeldinger, fællesrådet har fået på både lyshandlingsplan og hele Dark Sky-projektet.

Annonce

- Mange ting er allerede i dag OK, og i de fleste tilfælde er der for private tale om meget små ting som at skifte en pære. Ellers er det gadebelysning og erhvervsbelysningen, hvor de største ændringer finder sted, siger Claus Christensen og forklarer, hvordan ændringerne i lysforureningen vil blive implementeret over en årrække.

Lux og farvetemperatur

Claus Christensen forklarer, hvordan 67 pct. af planen skal være opfyldt og godkendt, før man kan ansøge om Dark Sky-certificeringen, og at dette blandt andet har været med til at udsætte selve ansøgningen til Dark Sky.

- Planen gælder udelukkende udendørsbelysning, hvilket er med til at gøre det mere simpelt, og et af kravene er, at det bør undgås at installere ny udendørsbelysning i Dark Sky Park-området, som dækker hele Mandø inden for digerne, siger Claus Christensen.

Esbjerg Havn

Også på Esbjerg Havn arbejdes der på at skrue ned for belysningen i nattetimerne for at mindske lysforureningen over Mandø, og det glæder formand for Plan & Miljø, Karen Sandrini(S), der er en af initiativtagerne bag Dark Sky Mandø. 

- At havnen vil mindske belysningen viser, hvor stor seriøsitet, der er omkring Dark Sky, og jeg er glad for, at der tages hensyn til hensyn til Mandø. Det vidner både om godt samarbejde og om hensyn til klima og miljø, siger hun.

Vælger man alligevel at installere ny belysning, er der krav for, hvad der må sættes op, og hvordan lyset skal afskærmes. Lyshandlingsplanen indeholder regler om lumen, farvetemperatur, lux og blændingsklasser, ligesom det anbefales, at lamper får en censor, en timer eller en manuel kontakt, så de er tændt i maksimalt 5 minutter, og at udendørslamper kun tændes, når det er nødvendigt.

Der er også afsnit for belysning for landbrug og for dekorativ belysning, ligesom der står, at belyste skilte ikke må bruges i Dark Sky-området.

Annonce

Julen ikke i fare

Og så er der afsnittet for sæsonbestemt belysning.

Her forklarer Claus Christensen, at mandøboerne kan være ganske rolige. Julen afskaffes ikke på Mandø.

- Folk må gerne have stearinlys og anden julebelysning indenfor, mens der er begrænsninger på lyset udenfor i en bestemt periode, siger Claus Christensen og henviser til, at julelys skal være begrænset fra første søndag i advent til den 6. januar, og at der kun kan være installeret et begrænset antal lyskæder og andre julerelaterede lyskilder ved husstandene.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Optræk til ballade i naturforening: Bestyrelse vil afsætte egen formand

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Asbjørn lå død i 104 minutter på et skib i Nordsøen: Nu modtager hans kolleger international hæder for deres heltemod

Erhverv For abonnenter

Efter blodprop og rekrutterings-problemer: Kendt kædebutik lukker og slukker i butikscenter

Erhverv

Spisested er politianmeldt og har fået forbud mod at sælge mad

Kolding

Bilist stak af fra påkørsel på Vejlevej

Sydjylland

Coronaen har sat sig på halen og står bomstille i knap halvdelen af de syd- og sønderjyske kommuner

Aabenraa For abonnenter

Efter tre års ventetid: Nu er der håb for de tissetrængende

Esbjerg

Samarbejde skal give ny viden om pigers liv i naturen

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Billund For abonnenter

Anklage: Par fra Grindsted stjal kørekort og pas fra mindst 32 mennesker - kvinden er også tiltalt for vanvidskørsel

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Kolding

Efter ballade i partiet: 19-årig ny i spidsen for Liberal Alliance i Kolding

Aabenraa For abonnenter

Formandens arv bliver synlig i hjembyen

Billund

Bestyrelsen vil stoppe "snarest muligt": Svømmeklubben mangler frivillige for at fortsætte

Annonce