Annonce
Kultur

Dart: VM i Esbjerg er blevet udskudt

Esbjerg må vente til 2023 på VM i dart for landshold, men i stedet afvikles Danish Open og Masters i byen til  oktober.  Foto: Dansk dart Union.
Coronasituationen har fået arrangørerne af VM i dart for landshold til at udskyde årets planlagte turnering i oktober i Esbjerg. Fans må væbne sig med tålmodighed indtil 2023, hvor VM forventes afviklet i Esbjerg. I stedet spilles Danish Open og -Masters i Esbjerg.

Esbjerg: Dartfans, der havde glædet sig til at se verdens bedste landshold i aktion i Esbjerg til oktober, har - delvist - fået punkteret deres drøm.

VM i dart for landshold, der efter planen skulle være afviklet i Blue Water Dokken fra den 1. til den 3. oktober, er nemlig blevet udskudt.

Det er coronasituationen og de medfølgende restriktioner, der har fået arrangørerne til at trække i bremsen.

Annonce

- I 2019 deltog 53 lande ved VM i Rumænien. Ifølge en nylig rundspørge til medlemslande, ville man end ikke komme i nærheden af det antal i 2021 på grund af de fortsatte rejserestriktioner, differentierende vaccineudrulninger og nedlukningsscenarier kloden rundt, skriver udtaler World Darts Federation i en pressemeddelelse.

Open og Masters

Men der bliver alligevel dart på topplan i Esbjerg i oktober.

De ledige dage i kalenderen på grund af det aflyste VM bliver nemlig udnyttet. Dansk Dart Union og samarbejdspartnerne har besluttet, at af det i maj aflyste Denmark Open og – Masters bliver afviklet i Blue Water Dokken i Esbjerg fra den 1. til den 3. oktober.

Stævnet har udviklet sig til at være Nordeuropas største med over 500 deltagere, fortrinsvis fra Europa, og det er med en forventning om, at coronapandemien til efteråret har sluppet sit tag i det meste af Europa, at arrangørerne binder an med det store stævne i Esbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Annonce