Annonce
Indland

Dataforbruget på Roskilde Festival var historisk højt

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Gæsterne på Roskilde Festival slugte meget mobildata på at tjekke deres Instagram, oplyser teleselskabet 3.

Der blev ikke kun skruet op for musik og kolde fadøl under årets Roskilde Festival. Også festivalgæsternes dataforbrug blev skruet i vejret.

Det oplyser teleselskabet 3 i en pressemeddelelse.

Dataforbruget under festivalen var rekordhøjt hos 3. Således blev der brugt 87 terabyte, fra campingområdet åbnede lørdag den 29. juni, til festivalen sluttede søndag morgen den 7. juli.

Forbruget svarer ifølge teleselskabet til 1617 døgns uafbrudt streaming af Netflix i højeste kvalitet.

Det er en stigning på otte procent sammenlignet med sidste år.

Alene torsdag den 4. juli brugte 3’s kunder 14 terabyte data. Det er rekord for dataforbrug på én dag på Roskilde Festival.

Til sammenligning brugte 3's kunder 16,7 terabyte data på hele festivalen i 2014.

Særligt Instagram hittede blandt festivalgæsterne i år.

- Instagram er den app på festivalen, der trækker mest data, så når den er udfordret, har det en stor indvirkning på netværkstrafikken, siger Stefan Ring, der er ansvarlig for 3’s netværk på Roskilde Festival.

Han vurderer, at Instagrams Stories-funktion er en af årsagerne til, at app’en trækker ekstra meget data i år.

Netværket sladrer desuden om festivalgæsternes vaner, forklarer Stefan Ring.

- Der er altid en stor stigning i taleopkald hvert år om lørdagen, når folk løber ind på campingområdet. Vi ser en peak-belastning i masterne omkring indgangene, indtil folk er kommet på plads i deres lejr.

- Så begynder trafikbelastningen at fordele sig mere jævnt i området, hvor streaming af især musik står for store mængder datatrafik.

- Og når koncerterne for alvor går i gang om onsdagen, eksploderer belastningen på hele vores festivalnetværk, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce