Annonce
Kultur

Dato sat for åbning af Koldings nye attraktion: Men den folkelige fejring bliver næppe til noget

Det nye oplevelsescenter er bygget ind i naturen, som det ses ved dette foto taget på Skamlingsbanken den 24. august 2020. Foto: Palle Peter Skov
Så er datoen sat for åbningen af det nye oplevelsescenter på Skamling. Fejringen bliver planlagt i forskellige scenarier, oplyser Kolding Kommune.

Kolding: Skamlingsbanken skal igen danne ramme for taler, fællesskab og demokrati. Med donationer fra blandt andet A.P. Møller Fonden og Region Syddanmark står det nye oplevelsescenter klar den 12. maj, og offentligheden kan derefter komme ind i centeret under jorden og blive klogere på de stærke kræfter, der har været på stedet – både talens kræfter og naturens kræfter.

- Det er glædeligt, at vi nu er så langt i projektet, at vi kan åbne for publikum, siger borgmester Jørn Pedersen i en pressemeddelelse fra Kolding Kommune:

- Planerne om et nyt oplevelsescenter begyndte jo helt tilbage i 2011, så projektet har været lang tid undervejs. Men det bliver en fornøjelse at se det nationale samlingssted få nyt liv, og at sager som demokrati og dét at kæmpe for sin sag, igen bliver et omdrejningspunkt på Skamlingsbanken. Desuden har vi jo et flot naturområde, der både skal opleves og værnes om med sjældne planter og dyr, siger Jørn Pedersen.

Skamlingsbankens område er blevet udvidet betragteligt de seneste år, hvor Kolding Kommune har opkøbt 92 hektar jord, som har indgået i en samlet fredning af det nationalhistoriske område med betagende udsigt over Lillebælt.

Annonce

Vi er stolte

Selve oplevelsescenteret er en arkitektonisk perle, som ligger under jorden - gemt ind i banken. Fra støtten på det højeste sted ses kun et græstag, men fra vandsiden kan man se ind gennem vinduerne til cafeen i oplevelsescenteret, hvorfra man har 180 graders udsigt over den smukke natur og Lillebælt.

Desuden er der også oprettet en Folkemødeplads med mulighed for afholdelse af større arrangementer.

- Vi er meget stolte af det nye center, der gør Skamlingsbanken til en endnu stærkere turist- og formidlingsdestination. Vi forventer at kunne samle folk om sager, der betyder noget, og få både unge og gamle væk fra skærmene, for i stedet at mødes og holde taler og debattere. Rammerne på Skamling er unikke, og de skal i brug, så snart coronaen tillader det, siger Rune Ottogren Lundberg, direktør for Museum Kolding, der skal drive oplevelsescenteret.

Netop corona og forsamlingsforbud kommer formentlig til at sætte en stopper for den helt store folkelige fejring. Projektgruppen, der netop nu sidder med åbningsplanerne, arbejder derfor i flere scenarier for en kommende åbningsfest i dagene omkring Kristi himmelfart.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Kolding

Beslutning om at lukke SFO'er i ferier droppes fuldstændigt: Embedsmænd beklager fejl

Kolding For abonnenter

Ejer af fitnesscenter efter næsten fire måneders lukning: - Vi taber penge hver dag

Annonce