Annonce
Esbjerg

Datoen klar for offentliggørelse af endelig linjeføring mellem Endrup og grænsen

Snart melder Energinet den endelige linjeføring ud for elmaster og kabelføring mellem Endrup og grænsen. Foto: Timo Battefeld
Energinet har nu sat dato på, hvornår man offentliggør det endelige forslag til linjeføring for elmaster mellem Endrup og grænsen. Et forslag, der herefter skal til behandling hos Erhvervsstyrelsen og i Miljøstyrelsen.
Annonce

Ribe: 29. januar offentliggjorde Energinet et justeret forslag til linjeføring mellem Endrup og den dansk-tyske grænse, hvorefter der var høringsfrist frem til 12. februar, så Energinet kunne lave de sidste tilretninger.

Nu er Energinet så klar til at fremlægge det endelige forslag til linjeføring og kabellægning af 400 kV-ledningen, og projektleder Christian Jensen fra Energinet forklarer, at offentliggørelsen vil ske torsdag 12. marts.

- Der er kommet en række forslag ind, som vi har kigget på, og efter 12. marts skal forslaget så til behandling hos Erhvervsstyrelsen og i Miljøstyrelsen, siger Christian Jensen, der ikke ønsker at udtale sig om konkrete ændringer i linjeføringen på nuværende tidspunkt.

Efter myndighedernes behandling af projektet vil der igen kunne blive justeret på linjeføringen, og Christian Jensen forklarer, at det som en del af miljøbehandlingen herefter endnu engang vil være muligt for borgerne at komme med bemærkninger.

Dette sker i anden offentlighedsfase i efteråret 2020. Det forventes, at VVM-tilladelsen til projektet bliver udstedt i første kvartal af 2021, hvorefter Energinet går i gang med forhandlinger med de enkelte lodsejere. Også her vil der blive mulighed for mindre justeringer af placeringen af masterne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Nye rejsevejledninger - rejser til Tyskland og Cypern frarådes

Annonce