Annonce
Haderslev

Datter til alkoholiker: - Ingen skal vokse op med fulde voksne

Foto: Lars Fahrendorff
Annonce

Jeg har aldrig manglet noget i min barndom. På nær en far, som når han var ædru, var en flink og rar mand, men som ved indtagelsen af alkohol skiftede karakter til det, som små børn ville frygte lå under deres seng, når de skulle sove.

Kan jeg tillade mig at brokke mig, når min sene barndom har taget skade på min psyke, selv om at jeg fik mad på bordet hver aften? Jeg har været vant til, at når rødvinen blev stillet på bordet, så vidste jeg, hvad jeg havde i vente: Unødvendige skideballer med kommentarer som, ”du er psykisk syg”, ”din mor og dig kan skride af helvedes til, i har ødelagt mit liv”, og jeg skal ellers spare Jer for resten.

Så gik jeg ellers i seng med en følelse af, at jeg absolut ingenting var værd. Da jeg vågnede næste morgen, var det som om, ingenting var hændt, og far var sød og kærlig igen. Det var disse øjeblikke, som jeg lærte at sætte pris på, for det var det eneste tidspunkt, hvor jeg følte, at min far satte pris på mig. Men det var også øjeblikke som disse, som ødelagde mig, idet at min far kunne vende på en tallerken fra glad til sur - og omvendt. Det er på grund af hans destruktive adfærd, at min temperament skaber konflikter omkring mig, at jeg ikke stoler på nogen på nær mig selv, og at jeg gennemgik stress samt depression, og i den forbindelse måtte droppe ud af skolen. Men er det mig, det er galt med? Har jeg ingen realitetssans, og er det noget, jeg selv finder på? Far siger jo, at han ikke har et problem. Pludseligt fylder det så meget i ens hoved, og man tager ansvar for hans handlinger, og tror at det er ens opgave at redde ham.

Ingen skal vokse op med fulde forældre, og det er aldrig vores opgave at tage ansvar for dem. Og før man ved af det, har man brugt alle sine teenageår på at prøve at forstå, hvad der gik galt. Hvorfor han ikke kan se, at han har et problem? I stedet for at koncentrere sig om sin egen sti og hvordan man passer på sig selv bedst muligt. Dette er et utrolig tabubelagt emne, og jeg ved, at der sidder folk derude i alle aldre, der kan relatere til det, jeg skriver. Men for Guds skyld: Hvor er det vigtigt at tale om.

Altid har jeg sagt til mig selv: ”Du kan ikke redde en, som ikke vil reddes”. Jeg har hevet ham med til familieterapeut ,og psykolog, men aldrig har jeg kunnet få ham til at forstå mig. Og det har jeg endelig accepteret fordi, jeg har fundet ud af, at jeg ikke digter alt dette i mit hoved.

Han har et reelt problem, og det er ikke mit ansvar. Og det håber jeg også, at du finder ud af. Til slut fandt jeg ud af, at kun jeg er herre over at løse mit problem, og her brugte jeg TUBA som min livlinje. Dem vil jeg varmt anbefale til andre, der står i min situation. TUBA tilbyder gratis hjælp til 14-35 årige, der er vokset op med alkohol- eller stofmisbrugere.

Navnet "Emma" er af hensyn til kvinden og hendes familie opdigtet. Kvindens identitet er redaktionen bekendt.

Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Udenlandske par står i kø for at blive gift i sønderjyske bryllupskommuner: Ingen ledige tider resten af året

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Energinet får finkæmmet byggeplads efter aktion - sikkerhed for aktivister og medarbejdere er i højsædet

Regionalt

Efter 21 førstehjælpsaktioner på syd- og sønderjyske strande: Nu advarer livreddere badegæster om at passe på i stormfuldt sommervejr

Annonce