Annonce
Varde

Datter og mor bag fodboldskole og dagpleje: Vi er hinandens bedste venner

I sommerferien står de bag fodboldskolen i Næsbjerg. I arbejdslivet er Helle og Tina Schultz fra og med sensommeren sammen om en privat dagpleje.

Næsbjerg: De har succes i fritiden. Fodboldskolen i Næsbjerg sætter for andet år i træk rekord. Her er det datter og mor, Helle og Tina Schultz, der står bag fodboldskolen.

Skoleleder er datter Helle Schultz, 26 år. Assistent på fodboldskolen er mor Tina Schultz, 48 år.

Men det er ikke kun i fritiden, at de to arbejder sammen. I fremtiden er de også sammen i arbejdslivet.

- Vi etablerer en privat stordagpleje, Bondegårdsdagplejen Agervig, siger Helle Schultz.

Mor Tina Schultz har i en årrække drevet dagpleje i Agervig, som ligger ved Næsbjerg. Men der er nu så mange børn, at der er basis for også at tage datteren ind. Så i fremtiden kommer de til at eje den private dagpleje med cirka ti børn sammen.

- Vi er hinandens bedste venner, siger Helle Schultz.

- Det bliver da spændende. Helle har sin mening, og jeg har min. Sådan er et mordatterforhold, siger Helle Schultz.

Annonce

Kønsfordeling

På fodboldskolen i Næsbjerg er kønsfordelingen cirka 60 procent drenge og altså 40 procent piger.I NRUI, boldklubben i Næsbjerg, er pigefodbolden ved at vokse sig lige så stor som drengefodbolden.

Andreas Blåholm scorer her. Foto: Morten Nielsen
Andreas Blåholm hyldes som en helt i jubelscene. Foto: Morten Nielsen

Populær fodboldskole

Fodboldskolen bliver stadig mere populær. I fem år har Helle Schultz stået bag skolen. I de seneste tre år har Tina Schultz været assistent.

- For et år siden var der 100 deltagere, og i år er der 111 deltagere, siger Helle Schultz.

Fodboldskolerne lægger vægt på det sociale. Det er ikke kun fodboldteknik, der indøves. I år får børnene fra årgang 2002 til årgang 2009 lov til at indøve jubelscener.

Andreas Blåholm, 14 år fra Næsbjerg, er en af de deltagere, der får lov til at være helten i en jubelscene.

- Jeg har været med på fodboldskolen mange gange, siger Andreas Blåholm.

Han fremhæver det sociale ved fodboldskolerne. Man man lærer også noget.

Andreas Blåholm har konstateret, at han er blevet bedre, når han vender tilbage til fodboldtræningen efter ferien.

Helle Schultz er spillende træner for seniorholdet i Næsbjerg. Mor Tina er holdleder på et U15-hold.

Lillerbror til Helle er Jeppe Schultz, EfB-spiller, der foreløbig har nået en plads på U-19-landsholdet.

Der lægges taktik og ses video, inden en jubelscene instrueres. Foto: Morten Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce