Annonce
Sport

DBU-formand går i coronaisolation og misser EM-forpligtelser

Jesper Møller er gået i isolation dagen inden Danmarks åbningskamp ved EM. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Jesper Møller er nærkontakt til en person, der er smittet med corona, og han går glip af flere forpligtelser.

Formanden i Dansk Boldspil-Union (DBU), Jesper Møller, er gået i isolation, efter han har været nærkontakt til en coronasmittet.

Det oplyser DBU på sin hjemmeside.

Jesper Møller er af den årsag gået glip af den officielle åbning af Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) fanzone på Ofelia Plads i København fredag.

Annonce

Han misser også en række forpligtelser fredag aften og lørdag.

Det drejer sig om en officiel middag på Københavns Rådhus, DBU's repræsentantskabsmøde og Danmarks EM-premiere mod Finland i Parken.

Jesper Møller er gået i isolation torsdag, efter han har holdt møde med en person, der siden er blevet testet positiv for coronavirus.

Han har ingen symptomer, og han ærgrer sig over, at han går glip af de forskellige arrangementer i de kommende dage.

- Vi har alle glædet os til denne historiske sportsbegivenhed i Danmark, både med kampene i Parken og med fodboldfest over hele landet, siger Jesper Møller.

- Derfor er det også bare træls at gå glip af kulminationen på næsten syv års forberedelser, men selv om jeg er testet negativ fem gange i løbet af den seneste uges tid, også efter det pågældende møde, så følger jeg naturligvis myndighedernes anvisninger, siger Jesper Møller.

Jakob Jensen, administrerende direktør i DBU, overtager Jesper Møllers forpligtelser i forbindelse med EM.

DBU's næstformand, Bent Clausen, og Divisionsforeningens formand, Thomas Christensen, overtager styringen af repræsentantskabsmødet lørdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Oceanliner i miniformat har sejlet 60 år mellem Esbjerg og Fanø: Nu sendes den lille motorfærge Sønderho på førtidspension

Annonce