Annonce
Kultur

DBU vil hylde frivillige i forbindelse med fodbold-EM

Ib Kristensen (V), borgmester i Billund Kommune, underskrev fredag kontrakten med DBU. Foto: Alex Hermann
EM i fodbold skal ikke kun være et københavner-arrangement. Det skal ud i landet, hvor folk hører til. Håbet er, at mange tusinde mennesker vil deltage i storskærmsarrangementerne i Billund.
Annonce

Billund: Intet landshold uden DBU. Ingen DBU uden breddeklubberne. Ingen breddeklubber uden de frivillige.

Det er ifølge Teddy Pedersen, konsulent hos DBU, baggrunden for, at fodboldforbundet i forbindelse sommerens arrangementer rundt om i landet vil hylde nogle af de mennesker, der bruger en stor del af deres fritid rundt omkring i de mange breddeklubber.

- Vi vil anerkende de frivillige, som arbejder i klubberne. Som en del af festen vil vi hylde 50 frivillige, som vil blive fejret på forskellige måder, siger Teddy Pedersen.

Frem til midten af januar er det muligt at indstille en frivillig til hæder. De 50 frivillige, som bliver udvalgt, får lidt gaver, og desuden får deres klub materialer for en værdi af 15.000 kroner.

Udsynet skal være i orden...

Det er det europæiske fodboldforbund, UEFA, som arrangerer EM-slutrunden i fodbold. UEFA vil være sikker på, at de stadions, som bliver brugt til slutrunden, lever op til de højde standarder, så forbundet har haft tre personer i København for at tjekke Parken.

Disse tre personer har over flere dage haft deres bagdel placeret i samtlige 36.000 sæder for konstatere, at udsynet til grønsværen er i orden.

Annonce

Hele Danmarks EM

Billund Kommune betaler 650.000 kroner for at være en del af arrangementet, og håbet er, at det med storskærm uden for Lego House og en række andre aktiviteter vil være muligt at lokke adskillige tusinde mennesker til midtbyen.

Hele idéen med arrangementet er da også at få fodboldfesten ud blandt menigmand.

- Vi vil lave et arrangement med storskærm, så alle føler, at de er en del af EM. Det skal ikke kun være et københavner-arrangement. Det skal være hele Danmarks EM, siger Bent Clausen, der er næstformand i DBU.

Det danske landshold spiller den 13. juni, 18. juni og 22. juni. På disse tre dage vil der være storskærm og festivitas ud over alle grænser på Byens Plads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce