Annonce
Varde

DDR - min bardoms fremmede land

Storesøster Isabell og jeg på toppen af vores forældres Renault 4 CV på vej til vores første besøg i DDR. Det var før lillebror. Privatfoto
DDR var oplevelsen af mine forældres frygt for myndighederne, men også en dejlig ro og hygge.

Når vi besøgte mormor og Onkel Gerhard i oldefars hus hver fjerde sommer, skulle mine forældre melde sig på politikredsens hovedkontor indenfor 24 timer efter, at vi var nået frem.

Mine forældre var altid nervøse, når de meldte sig, for man sagde ikke myndighederne imod. Heller ikke når min far fik de obligatoriske fartbøder til straks-betaling, fra vi krydsede grænsen, til vi nåede frem. Uden at køre for stærkt.

For at få lov at besøge sin familie skulle mine forældre veksle 30 D-mark til 30 østmark for hver dag, vi var i DDR. 1:1, når D-mark på det sorte marked indbragte meget mere, og officielt vekslede 1:4. Men man protesterede ikke.

Turen over grænsen var altid stressende. Vi skulle være helt stille og opføre os ordentligt, mens grænsevagterne tog alt ud af bilen og åbnede hver eneste kuffert og hver eneste taske. Hvis de syntes, tog de noget af den kaffe, mine forældre altid havde med, for kaffe var en mangelvare i DDR.

Ting tog tid i DDR. Også når vi var i byens supermarked, Konsum, der blev bygget, hvor det driftige ægtepar i oldefars glanstid drev konditori. Der var ingen arbejdsløshed i DDR, det var en del af filosofien i styreformen. Samtidig var alt statsejet, også det lokale Konsum, hvor der stod masser af medarbejdere bag disken. De var bare ikke særligt interesserede i at servicere deres kunder. I øvrigt var der tit mangel på varer. En ting som toiletpapir, som vi slet ikke regner for noget, kunne få kunderne til at stå i kø i timevis.

Til gengæld var der hyggeligt i DDR, og vi elskede ferierne dernede, hvor der var en helt anden ro end hos den del af familien, vi besøgte de andre somre, hos morfar i Vesttyskland.

Erhverv

Babyboom lukker populær frisørsalon