Annonce
Kolding

De cyklede million-rekord ind til Kolding IF: - Det er nærmest rørende

Arkivfoto fra et tidligere spinningevent hos KIF Fodbold. Arkivfoto: H.C. Gabelgaard
Det traditionsrige spinningevent i Kolding IF slog i år indsamlingsrekord, da over 330 forskellige bidragsydere indsamlede 1.343.744 millioner kroner til klubben.
Annonce

Kolding: Der blev sat rekord, da Kolding IF i lørdags holdt sit traditionsrige spinningevent, hvor 40 forskellige deltagere trådte ekstra hårdt pedalerne i indsamlingen om penge til breddefodbolden i Kolding IF.

Med diverse coronarestriktioner var den vanlige karavane af spinningscykler i cafeteriet rykket op i Loungen, hvor fem hold med otte personer på hver blev pisket frem i sædet af de to engagerede instruktører, Børge Neessen og Kresten Rex Mortensen. Arrangementet blev live-transmitteret på klubbens facebookprofil, hvor Kolding by kunne følge med hjemmefra. Foran kameraet stod Michael Flyvholm, der guidede seerne gennem strabadserne.

– Det er jo fantastisk - og på mange måder rørende - at mærke den store støtte som både erhvervslivet, nuværende samarbejdspartnere og privatpersoner gav klubben. Vi mærkede virkelig, hvor langt man kan komme, bare man står sammen. Kolding IF er et fantastisk projekt i en fantastisk by, fortæller Michael Flyvholm.

Annonce

En opbakningsfest

Med over 330 bidragsydere blev det tilskuerbegrænsede event en opbakningsfest uden sidestykke, hvor klubben præsenterede et indsamlet beløb på 1.343.744 millioner kroner efter sidste rytters svedperle var faldet. En ekstra tiltrængt hjælp i en tid, hvor pandemien også sætter sine fodspor i Kolding IF.

Indsamlingen er ny rekord, hvor sidste års event bidrog med 912.000 kr. En enorm opbakning til klubben som formand, Claus Holm-Søberg, blandt andet kalder beundringsværdigt.

– Nu er det femte gang vi gennemfører vores nu traditionsrige spinningevent, og det er virkeligt beundringsværdigt, at vi endnu engang kan sætte en ny rekord for indsamlet beløb. Vi skylder en enorm stor tak til alle, der har bidraget. Det betyder uendeligt meget i disse svære coronatider, hvor vi kun kan lukke et meget begrænset antal tilskuere ind, og dermed ikke har vores normale indtjening derfra, udtaler Claus Holm-Søberg.

Det indsamlede beløb bidrager til arbejdet i hele klubben,.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Arbejdsbyrden blev for stor for lille købmand: - Når man kører grædende hjem fra arbejde hver dag, så er det på tide at sige stop

Annonce