Annonce
Haderslev

De cykler også for en god sag

En tur ud og få lidt vind i håret er godt for alle. Foto: Lars Fahrendorff
Humetoften har syv aktive cykelpiloter til at køre ture med beboerne. Og de kunne godt bruge flere.

Haderslev: Det er hverken ture til Paris eller Alp d'Huez, men det er cykling i en god sags tjeneste, når "piloterne" - som de kalder sig - på plejecenter Humletoften tager en tur i sadlen med beboerne på plejecenteret.

I de gode vejr i denne uge var beboerne Annelise Rimmer, Anna Staub og Jonna Werniche på tur med piloterne Flemming Andersen og Jørgen Gjøde Jensen.

- Det er jo altid godt at blive luftet lidt, siger Jonna Werniche.

Hun kører med Flemming Andersen, der kan være glad for et godt helbred. Han er nemlig 83 år gammel og dermed ældre end nogen af dem, han kører med.

Piloterne kører én til to gange om ugen og melder sig en dag i forvejen, når de gerne vil køre en tur med nogle af beboerne. Herefter søger personalet på Humletoften for at holde styr på, hvem der vil med.

- Vi er syv aktive piloter, men vi kunne da altid bruge et par ekstra. Vi vil altid være glade, hvis flere har lyst, siger Jørgen Gjøde Jensen.

Vejret spiller naturligvis ind på, hvor ofte de kører, men selv om vinteren, i december, kører de ture.

Cyklerne er skænket af Lions i Haderslev og er en del af kampagnen "Cykling uden alder".

Annonce
Det er også frisk luft for piloterne at tage en tur med beboerne på Humletoften. Foto: Lars Fahrendorff
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce