Annonce
forside

De daglige kampe

Jeg bliver virkelig ked af det, når jeg læser artiklen om børn, tilknyttet Louiseskolen, og de besparelser der skal ske der. Det er muligt, at det på kort sigt giver flotte tal på bundlinjen for jer, der kigger på regneark og skal træffe beslutninger, men det handler altså ikke kun om økonomi, men i høj grad om børn og deres familiers trivsel i dagligdagen.

Jeg fandt et lille digt, skrevet af Thomas Sigsgaard. Dette er skrevet som optakt til 50 års dagen for Danmarks første lov om Sundhedsplejerskeordninger.

Der er så mange ting i barnets verden,

de voksne har svært ved at forstå.

For vi har glemt for længe, længe siden, hvordan verden var, da vi var små.

Vi vandrer rundt imellem børn som blinde og aner ikke, hvad der bliver forsømt, ved at vi har droppet vores egen barndom, glemt hvad vi engang har gået og drømt.

Et samfund, er en helhedsmaskine

med nøje sammenhæng fra led til led.

Og hvis man piller ved et enkelt af dem,

kan der godt gå store ting i skred.

En gang skal verden nok blive bedre,

men du må være med og ta' din tørn.

Når vi får lavet verden god for voksne,

skal den også nok bli' god for børn.!

Super godt, at folkeskolen skal have tilført flere ressourcer - det er der nemlig også behov for, men det må absolut ikke være på bekostning af de børn og forældre, som har allermest brug for støtte og hjælp - de har nok at kæmpe for/ med i forvejen. Spares der på dette område nu, bliver udgiften endnu større på det specialiserede område, blot på et senere tidspunkt. Børnene må naturligt vægte højere end økonomien, børnene har ikke selv valgt deres situation!

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce