Annonce
Sydjylland

De danske forsvarsbrødre har fået ny førstemand

Allan Poulsen, Tønder, er valgt som ny præsident for De danske Forsvarsbroderselskaber. Privatfoto
68-årige Allan Poulsen, Tønder, er valgt som ny præsident for De danske Forsvarsbroderselskaber, der har omkring 7500 medlemmer fordelt over hele landet.

TØNDER: CV'et er i forvejen fyldt med frivilligt arbejde på mange fronter og officielle hædersbevisninger. Nu kan den 68-årige pensionerede chefsergent og cand. mag. i historie, Allan Poulsen, Tønder, føje endnu en linje til sin levnedsbeskrivelse. I weekenden blev han valgt til ny præsident for De danske Forsvarsbroderselskaber, og kommer dermed til at stå i spidsen for omkring 7500 forsvarsbrødre m/k fordelt over hele landet.

Den nye præsident har et indgående kendskab til både forsvaret og forsvarsbrødrene. Han har selv været i trøjen i 44 år og udsendt i internationale missioner tre gange. Desuden har han siden 1997 været formand for De danske Forsvarsbrødre i Tønder og omegn.

På præsidentstolen efterfølger Allan Poulsen pensioneret oberst Karl Erik Nielsen, der af personlige og helbredsmæssige årsager trak sig som præsident to år før tiden.

Forsvarsbroderselskabers formål er blandt andet, at hjælpe og støtte personer, der har været udsendt i internationale missioner for Danmark.

Den nyvalgte præsident er gift med Jette, og til familien hører fire børn og syv børnebørn. I fritiden er det historisk fag- og skønlitteratur, samt politik, der optager den nyvalgte præsident. Læsningen er også i højsædet, når familien sætter kursen mod gerne fjerne, eksotiske rejsemål.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce