Annonce
Varde

De er Danmarks bedste til at sprede god stemning og respekt her: Hver anden Facebook-kommentar er anerkendende

Holdet bag Ugeavisen Varde er samlet. Det er Pia Bach Thomsen, Christine Aagaard-Kragh, Mette Mikkelstrup, Dorthe Knudsen, Martin Jørgensen og Daniel Bollerup Jensen. De kan med nogen ret kalde sig Danmarks største hyggespredere inden for medieverdenen.  Foto: Morten Nielsen
Facebook-kommentarer er langt mere sobre end deres rygte, og særligt lokalmedier danner ramme om en anerkendende tone, viser en ny undersøgelse. Ugeavisen Varde er den bedste, og her får man mange kommentarer, der er skrevet med respekt for andre mennesker.

Varde Kommune: Facebook er en kloak, hvor man i kommentarsporene med alskens uskønne ord kan gå efter personen og ikke bolden. Det er nok det indtryk, mange af os har.

Men nej, det er ikke alle Facebooksider, der svømmer over i negative ytringer og brugere, der på samlebånd udspyr injurier efter hinanden. Faktisk er vi ret gode ved hinanden på Facebook. Især på Ugeavisen Vardes side.

Analyse & Tal har i samarbejde med TrygFonden for første gang kortlagt den anerkendende debat på Facebook. Det er altså målt, hvor der bliver talt pænt og skabt dialog med respekt for hinandens synspunkter.

Annonce

Til formålet er der udviklet en algoritme, der kan finde anerkendende sprog.

Efter at have analyseret 63 millioner kommentarer på 199 politikeres og 476 mediers  Facebooksider i en periode på to år, er konklusionen klar: Vi er overraskende gode ved hinanden. Omkring hver syvende af alle kommentarer på politikeres og mediers Facebooksider indeholder sproglig anerkendelse af et andet menneske eller dets synspunkter.

Nummer et i Varde

Særligt lokalmedierne danner rammen om en anerkendende debat i kommentarsporene. Hos Ugeavisen Varde er næsten hver anden kommentar skrevet i en anerkendende tone. Det er  Danmarks-rekord, så man må betegne Ugeavisen Varde som en digital hyggespreder.

Efter Ugeavisen Varde følger Billed-Bladet med over 40 procent anerkendende kommentarer, Derpå Elbobladet, LokalAvisen Assens og Billund Ugeavis. Det er også ugeaviser.

Det bliver i øvrigt i familien, når det dagblad, der har den mest anerkendende debat, bliver kåret. Det er nemlig JydskeVestkysten Varde, som kommer ind på en 15. plads.

I kommentarsporene på JydskeVestkystens Vardes Facebookside er omkring 35 procent af kommentarerne anerkendende.

Annonce

Hvorfor mon?

Dorthe Knudsen er lokalredaktør på både Ugeavisen Varde og JydskeVestkysten Varde, som altså begge topper listen. Hvorfor topper Varde?

- Vi laver god journalistik her. Både i ugeaviserne og på JV. God journalistik er også de engagerende og opbakkende artikler. På Ugeavisen Varde har vi flere artikler med en positiv tilgang, mens vi på JydskeVestkysten er mere kritiske og debatskabende, siger Dorthe Knudsen.

Hun har et konkret eksempel fra Ugeavisen Varde:

- Vi har et samarbejde med kommunen om at skrive om foreningslivet. Målet for kommunen er at blive bedste foreningskommune i Danmark. Vores mål er god journalistik om menneskene i og bag foreningerne.

Det samarbejde resulterer ofte i historier om mennesker, og det kan være en type mennesker, der typisk mødes med digital anerkendelse.

- På Facebook bliver der især talt anerkendende om sårbare grupper som personer med handicap, psykiske lidelser og socialt udsatte, ligesom børn, ældre og gravide også er på listen, oplyser Anders Hede, forskningschef i Trygfonden.

Annonce

Social profil

Også JydskeVestkysten Varde har en social profil og har ofte skrevet om eksempelvis børn, der har det svært i skolesystemet.

Måske er det også noget af forklaringen på den høje score, når det kommer til anerkendende kommentarer på Facebook-siden. Emnet rammer i hvert  fald plet, viser undersøgelsen.

Der er i øvrigt kun fem procent af kommentarerne på mediernes Facebooksider, der kan betegnes som sproglige angreb. Her skal det siges, at nogle af disse også sorteres fra af redaktionen.

Jysk Fynske Medier har en computer til at hjælpe med at finde hadefulde angreb i kommentarsporene. Både Ugeavisen Varde og JydskeVestkysten hører under Jysk Fynske Medier.

Emner der høster anerkendelse

Når medierne skriver om følgende emner, høster de anerkendende omtale, viser undersøgelsen:

Handicap, kongehuset, socialt udsatte, børnepasning, psykiske lidelser, arbejdsmarkedsvilkår, ungdomsuddannelser, folkeskole, familieliv og offentlige finanser.

For eksempel blev der skrevet mange anerkendende kommentarer om DR2-progammet "Danmarks Lækreste Spasser".


På Facebook bliver der især talt anerkendende om sårbare grupper som personer med handicap, psykiske lidelser og socialt udsatte,

Anders Hede, forskningschef i TrygFonden
Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Varde For abonnenter

Naboer til monstermøller: Vi føler os lidt klemte og kan ikke plante os væk fra 180 meter møller

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

Han så farlig ud, var stærk som en okse og blid som et lam: Nu er stærkmanden George Olesen død

Sydjylland For abonnenter

Stævning af Tønder Bank-ledelse løfter sløret for vigtig viden for investorer: - Vores sag er styrket

Sønderborg For abonnenter

Pengetank med samfundssind: Bitten & Mads Clausen Fond fylder et halvt århundrede

Esbjerg

Esbjergs nye metalfestival annoncerer koncerter: - Det er som at være 17 år igen

Aabenraa

Den Blå Oase viser vejen: Hjemmeviceværter hjælper ensomme borgere med at få livsmod

Aabenraa For abonnenter

26-årige Nicolai bygger droner og kører Jaguar: Nu skal han hjælpe unge med at drømme stort

Erhverv

Selvstændig ønsker bedre vilkår for iværksættere: - Fritag os for moms og skat

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa

Grænsehandlens største spiller udvider: Fleggaard åbner nyt supermarked

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Erhverv

Specialbutik i Sdr. Bjert drømmer om mere: Vil være et andelsejet samlingspunkt med bar, bryghus og spisested

Varde For abonnenter

Ringkøbing-Skjern-formand om større hensyn til vindmøllenaboer i Varde: Det er en mærkelig regel, I har – det må I om

Kolding

Trefor El-net i fuld gang med at gøre klar til flåder af elbiler

Annonce