Annonce
Esbjerg

De er dem de andre ikke må lege med

Der bliver ikke tale om, at nogle af de nuværende børn skal flyttes ud af Valmuen på Stengårdsvej (billedet) eller Børnehusene Kvaglund. Men hvis der ikke bliver givet dispensation fra ghettoplanen, må daginstitutionerne kun optage ét barn fra udsatte boligområder, når der er meldt tre børn fra ikke-udsatte områder ind. På den måde vil institutionerne på sigt opnå en fordeling med kun 30 procent børn fra udsatte boligområder. Foto: André Thorup
I Kvaglund vælger mange fra villakvartererne, at deres børn skal gå på privatinstitutionen Blåmuslingen eller et sted i midtbyen. På Stengårdsvej bliver børn udmeldt, når forældrene vil flytte til en adresse med mere fremtid i. Pædagogerne i de udsatte områder drømmer også om mere blandede børn, men oplever samtidig at være i velfungerende institutioner, hvor der er et særligt overskud, og børnene gør fremskridt.

ESBJERG: Det var ikke institutionen, der var noget galt med, da en far for få uger siden kom ind på kontoret for at melde sin datter ud af daginstitutionen Valmuen. Det slog han helt fast. De havde været endog meget glade for både vuggestuen og børnehaven.

Men han var nået frem til, at hvis han skulle gøre sig håb om nogensinde at få et job, så det ikke godt ud at have adresse på Stengårdsvej. Så nu ville familien flytte.

- Den slags udmeldinger oplever vi af og til. Forældrene søger andre steder hen, fordi de oplever, at det at bo på Stengårdsvej eller i Hedelundgårdparken er en hæmsko for dem. Der bliver talt så meget om de områder, især efter ghettoplanen, og det gør forældre urolige. De kan også være bekymrede for at sende deres børn i en af de lokale skoler og lader børnene gå et helt andet sted. Det er drønærgerligt, siger områdeleder Marianne Guldager Jensen.

Hun er områdeleder for fire integrerede daginstitutioner: Valmuen på Stengårdsvej, Børnehusene Kvaglund i Askekrattet, Kahytten i Skads og Energien i Tjæreborg. Og at de to førstnævnte institutioner bliver berørt af regerings ghettoplan, fordi de ligger i henholdsvis et ghettoområde og et udsat område, bekymrer hende.

Begge steder står til at skulle afvise mange børn fra lokalområdet i fremtiden, fordi de 1. januar kun må optage 30 procent af børnene fra områder, som er enten udsatte eller ghettoområder. Men det er svært, når det netop er i sådan et område, institutionen ligger. I Børnehusene Kvaglund kommer omkring 80 procent af børnene således fra et udsat område i dag.

Annonce

Det står der i dispensationsansøgningen

Ansøgningen, som er sendt fra Esbjerg Kommune til Børne- og undervisningsministeriet, peger især på tre løsninger, der skal gøre, at Esbjergs daginstitutioner i udsatte områder skal fritages fra ghettoplanens krav

.

Det drejer sig om:

Hjemmebesøg
Valmuen på Stengårdsvej benytter sig allerede af hjemmebesøg som en del af det udvidede forældresamarbejde. Pædagoger fra institutionen besøger familien i deres vante omgivelser, både ved opstarten i vuggestue og igen ved opstart i børnehave. Her har de en spørgeguide, der gør dem klogere på familiens styrker og deres ønsker for barnet. Tanken er at brede hjemmebesøgene ud til alle de tre institutioner.

Sprogvurderinger
Ministeriet har efterlyst målbare kriterier, og her vil institutionerne i de udsatte områder lave udvidede sprogvurderinger af alle børn. Alle tosprogede børn skal sprogtestes, når de er tre år, og samtlige børn – også etnisk danske – skal sprogtestes lige før skolestart. På den måde holdes der hånd i hanke med, om sproget udvikler sig godt nok i institutionerne. Man vil samtidig måle på, om der er færre børn, der starter i modtageklasse efter børnehaven.

Skovbørnehave
Esbjerg Kommune lægger op til en model, hvor børnene fra de udsatte områder køres ud og går i skovbørnehave i Østskoven, hvor de blandes med børn fra andre daginstitutioner i Esbjerg. Argumentet er, at Esbjerg i forvejen har en mange års erfaring med skovbørnehaver, og at mange forældre er begejstrede for netop denne måde at gå i institution på. Gennem samvær med børn fra andre steder i byen i skovbørnehaverne vil børnene naturligt få den blanding, som ghettoplanen vægter højt.

Bedre økonomi end andre institutioner

Men det er ikke kun ghettoplanen og demografien, institutionerne er oppe imod. Pædagogisk leder i Børnehusene Kvaglund, Jesper Debel Pedersen, oplever, at villakvarteret vælger institutionen fra.

- Kvaglunds store område med villakvarterer er jo ikke et udsat område. Hvis vi fik mange børn fra villakvarteret, kunne vi få en mere blandet børnegruppe, og vi ville være knap så langt fra regeringens målsætninger for udsatte områder. Jeg ved godt, at der bor en del ældre mennesker i villaerne, men det er også mit indtryk, at mange af børnefamilierne derovre vælger privatinstitutionen Blåmuslingen eller kører deres børn ind til Vognsbøl Børnehus eller andre steder i midtbyen. Det har de jo alt mulig lov til, men jeg kan godt nogle gange ærgre mig over, at mange ikke ser det supergode sted, vi har her i Askekrattet, siger han.

Hvor eksempelvis Energien i Tjæreborg har fået tildelt 300.000 kroner i socioøkonomiske midler, har Børnehusene Kvaglund har fået hele 1,7 millioner socioøkonomiske kroner årligt, der skal give børn og pædagoger bedre forhold i hverdagen. Først og fremmest at der er færre børn pr. pædagog og dermed tid til meget mere nærvær, leg og boglæsning, men også så der kan sættes særligt ind over for børnenes udvikling og samarbejdet med forældrene.

Helt konkret har pædagogerne bedre tid til hvert enkelt barn. Der er tid til at bruge babytegn, som er en måde for babyer at kommunikere på, inden de har et sprog. Der bliver arbejdet meget med billeder af de aktiviteter og opgaver, børnene skal i gang med, så småbørn i alle stadier af sprogudviklingen kan være med. Der er Tabulex-caféer, hvor forældrene kan lære at bruge institutionens intranet. Der er flere én-til-én-stunder end ellers muligt. Pædagogerne får tid til at reflektere over deres arbejde og forfine det.

Ny institution løser intet

Institutionen er velfungerende, og de mange tiltag og gode normering kunne gavne mange flere børn fra lokalområdet, mener den anden afdelingsleder Dorte Jespersen.

- Både rent pædagogisk og af mange andre grunde er det godt at blande børn, så de går sammen på kryds og tværs af kulturer, boformer, familiær baggrund, etnicitet og alt muligt. Så vi ville da ønske, at endnu flere forældre fra hele Kvaglund valgte os til. Jeg kan godt følge ghettoplanen så langt, at det er bedst for sprogudviklingen, hvis vi når op over 70 procent etnisk danske børn i institutionen. Problemet er, at planen ikke fokuserer på etnicitet, men på geografi. Og det vil jo også være etnisk danske børn, vi skal afvise fra 1. januar, hvis de bor i Hedelundgårdparken, siger Dorte Jespersen.

- Og hvis vi så ikke når op på den ønskede fordeling af børnene, men bare afviser og afviser børn, skal vi måske lukkes ned, og man skal bruge penge på at bygge en ny institution et helt andet sted. Det vil da være skørt, for her flytter så bare alle de børn fra udsatte områder ind, som ikke må være andre steder. Og så får vi en institution med 100 procent børn fra udsatte områder. Så er vi jo lige vidt, siger hun.

Områdeleder Marianne Guldager Jensen (til højre) oplever mange små mirakler i daginstitutionerne i de udsatte områder. En situation, hun aldrig glemmer, var efter et særligt sprogforløb for 10 udvalgte børn i Valmuen, hvor en mor fra Burma bagefter greb Marianne i armen med begge hænder. – Hun så intenst ind i mine øjne, og så sagde hun ”Tak! Tusind tak!”. Jeg vil aldrig glemme hendes blik. Hårene rejser sig stadig på mine arme, når jeg tænker på det, siger Marianne Guldager Jensen. Foto: André Thorup

Færre i modtageklasse

Jesper Debel Pedersen ønsker sig også en større blanding af børnene. Men han ser også et skrækscenarie i, hvis den store kompetence, som Børnehusene Kvaglund gennem mange har bygget op omkring etnisk udenlandske børn, skulle gå tabt ved at sprede de socioøkonomiske midler ud i små portioner over mange institutioner i Esbjerg.

- Hvis man påtænker at gøre det, så vil jeg næsten hellere leve med den skæve fordeling herude, men at vi beholder vores stærke kompetence på det her område. Så kan vi lave de her meget målrettede indsatser for at forbedre børnenes sprog og være et slags videnscenter for det. For vi har et meget højt fokus på sprog og prioriterer at have sociale sammenkomster, hvor sprog ikke må blive en barriere. Det interessante er jo også, at mange er så bange for, at en institution med høj procent af fremmedsprogbørn betyder, at der ikke bliver talt dansk. Men børnene kommer jo fra mange forskellige lande, så dansk er sproget, de er fælles om. Det samme med deres forældre, siger Jesper Debel Pedersen.

Resultaterne, som Børnehusene Kvaglund har opnået efter tildelingen af de 1,7 mio. kroner i socioøkonomiske midler, taler deres tydelige sprog. Flere børn end tidligere starter direkte i skole frem for at skulle i en modtageklasse først. Børnene klarer sig bedre i de obligatoriske sprogtest, færre skal i særlige sprogforløb, og flere børn tager nogle gigantiske spring på ganske kort tid.

- Vi havde en dreng, som startede i april og slet ikke havde noget dansk sprog. Da vi kom til november, kunne han tale. Endda så godt, at han ikke behøver starte i modtageklasse. Der var også en anden dreng, som på bare 14 dage gik fra kun at kunne udtrykke sig med kroppen, til at kunne udtrykke sig med ord. Vi oplever så mange succeshistorier. Vi har fat i noget godt her, og det må de simpelthen ikke ødelægge, siger Dorte Jespersen.

Daginstitutionen Valmuen (billedet) gør mere ud af et tæt samarbejde med børnenes forældre end på andre daginstitutioner. Hvor det første møde typisk foregår på institutionen, vælger man i Valmuen at tage på et hjemmebesøg med god tid og en spørgeguide. På den måde finder personalet ud af, om familien har nogle særlige styrker. For eksempel kan et forældrepar mangle overskud til at læse en godnatbog, men så har de måske i stedet store styrker i køkkenet og kan lige så fint lære deres børn sprog ved at tage dem med i madlavningen. Foto: André Thorup

Brok er etnisk dansk

Områdeleder Marianne Guldager Jensen oplever på samme måde, at ledelsen i Valmuen på Stengårdsvej går det ekstra stykke for det gode børneliv. Her kommer en pædagog på hjemmebesøg før opstart i vuggestuen og igen ved overgangen til børnehaven. En service, som ingen andre institutioner i Esbjerg yder, men som giver langt tryggere start for barn og forældre, og gør pædagogen i stand til at forstå forældrenes hverdag – og se deres styrker – langt bedre.

Resultatet er forældre, der i høj grad udtrykker glæde ved institutionen. Generelt er indvandrerforældre også mere taknemmelige og kommer med hjemmebagt kage og samosa til personalet af ren begejstring, mens det er i institutioner med mange etnisk danske forældre, hvor der ofte er klager og utilfredshed.

Igen en god grund til, at de to kulturer kunne lære meget af hinanden, og at de ressourcestærke familier helst ikke må holde igen med at sende deres børn i Valmuen og Børnehusene Kvaglund, mener områdelederen.

- Nu glæder jeg mig virkelig bare til at se, om det lykkes os at få dispensation fra ghettoplanen. Det håber jeg for alt i verden. Men uanset hvad der sker, må vi gøre meget ud af ordentligheden over for børnene i alt det her. De skal ikke mærke, at man kan bo på en forkert adresse, eller at der er forskel på, om man er mørk eller lys i huden. Børnene kan ikke gøre for det her, siger hun.

Når man kommer fra Mellemøstern, er det nyt, at der findes både vinterstøvler og sandaler, og mange lande har heller ikke samme brug af barnevogn som i Danmark. Det giver institutionerne med mange tosprogede børn en særlig opgave i at klæde forældrene på, og det har blandt andet resulteret i nogle fine introduktionsvideoer om vuggestuen og børnehaven i Valmuen - som også flere etnisk danske familier har glæde af at se. Foto: André Thorup
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce