Annonce
Aabenraa

De første i kommunen: Idrætstilbud øger beboernes livskvalitet

Der er idrætsaktiviteter for enhver smag på plejehjemmet Kirketoften i Løjt Kirkeby. Her hockey, som er meget populært. Kirketoften er det første plejehjem i kommunen, der er blevet idrætscertificeret. Foto: Claus Thorsted
Det er godt for krop og sjæl. Det er godt for livskvaliteten. Plejehjemmet Kirketoften i Løjt Kirkeby har succes med et stort udbud af motionsmuligheder og er først med en certificering.

Løjt Kirkeby: Der er rig mulighed for at motionere på plejehjemmet Kirketoften i Løjt Kirkeby. Faktisk i så høj grad og sat så meget i system, at Kirketoften som det første plejehjem i Aabenraa Kommune er blevet idrætscertificeret.

- Vi synes, det er vigtigt, at vores beboere bliver holdt i gang, fordi det højner livskvaliteten, siger Anne-Mette Henriksen, der er aktivitetsmedarbejder på Kirketoften og uddannet pædagog.

Det er gennem det kommunale projekt "Bevæg dig for livet - senior", at Kirketoften er blevet certificeret hos Dansk Arbejder Idrætsforbund, som er et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund. Inspirationen var deltagelsen i VM i indendørscykling for to år siden.

- Vi var det plejehjem i kommunen, der havde de bedste tider, og vi dystede også mod plejehjem fra andre lande i Europa. Da kunne vi se, hvad bevægelse gør ved folk, forklarer Anne-Mette Henriksen.

Annonce

Det er livsbekræftende. Man kan se gnisten i øjnene på de ældre.

Susanne Bennetzen, social- og sundhedshjælper

Potentiale forløses

Det var en anden medarbejder på Kirketoften, der fik ideen til at dyrke motion i Løjthallerne hver tredje uge. Her laves der forskellige øvelser som opvarmning, inden der dystes i hockey.

- Vi har lejet hallen et stykke ud i tiden. Det er rigtig godt. Umiddelbart har vi tænkt, at det kan ikke betale sig at tage den eller den med i hallen, men når de kommer her, har de en masse ekstra ressourcer. De kan en masse, siger Susanne Bennetzen, der er social- og sundhedshjælper.

Der har altid været mulighed for bevægelse og motion på Kirketoften med gåture, cykelture og udflugter ud i naturen, men med idrætscertificeringen er der kommet yderligere gang i aktiviteterne. Man kan nu dyrke petanque og boccia indendørs og udendørs, senere kommer man også til at kunne spille krolf.

Og effekten udebliver ikke.

- Det er i første omgang med til at holde hovedet friskt og til at gøre noget ved fysikken, men det giver også livskvalitet at komme med ud og opleve noget. At man ikke kun er inde på plejehjemmet. Det er heller ikke alle, der har prøvet at være i en idrætshal før, fortæller Susanne Bennetzen.

En gnist tændes

Det store udbud af aktiviteter gør også, at der er noget for enhver smag. Eksempelvis er der stolegymnastik to gange om ugen, og det er med til at lokke dem, der ellers kan være svære at få ud af deres lejligheder

- Dem, der ikke vil ud af huset sidder klar klokken 11, når stolegymnastikken starter, smiler Anne-Mette Henriksen.

Personalet på plejehjemmet, som har 20 beboere, mærker også selv en effekt af den øgede opmærksom på bevægelse.

- Det er livsbekræftende. Man kan se gnisten i øjnene på de ældre. Selvom de er demente eller har andre skavanker, så er der ressourcer i dem, som man ikke tænker, der er der. Det er en glæde uden lige at se, synes Susanne Bennetzen.

Sådan bliver man certificeret

  • Det er Dansk Arbejder Idrætsforbund, der står bag certificeringen af plejehjem som senioridrætscenter.
  • Der er tre områder, hvor der er krav til plejehjemmet:
    • Man skal tilbyde mindst tre ugentlige aktiviteter. Det kunne være krolf, seniorgymnastik og stolemotion.
    • Der skal være kvalificerede instruktører. På Kirketoften har aktivitetsmedarbejder Anne-Mette Henriksen været på kursus hus DAI.
    • Der skal skabes et frivilligt foreningsmiljø om aktiviteterne. Enten ved at etablere en forening på stedet eller gennem et samarbejde med en allerede eksisterende forening i nærområdet.
  • Der har i 2019 været fuld gang i idrætscertificeringerne i Region Syddanmark. 18 plejehjem og senioraktivitetscentre er blevet certificeret.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce