Annonce
Livsstil

De første klima- og forsyningsingeniører er klar til arbejdsmarkedet

Ingeniørstuderende på VIA University College i Horsens. PR-foto

Håndtering af spildevand og arbejde for rent drikkevand står højt på klimadagsordenen. I begyndelsen af 2019 var det første hold af klima- og forsyningsingeniører fra VIA i Horsens klar til at løfte de opgaver. Og forsyningsbranchen er klar med jobs.

Drikkevand, spildevand og grundvand. Som klima- og forsyningsingeniør bliver man ekspert i bæredygtig energiforsyning og får kompetencer i løsninger til at håndtere klimaforandringer og oversvømmelser i hele verden. Uddannelsen er bygget op i tæt samarbejde med forsyningsbranchen. I begyndelsen af 2019 resulterede det i otte færdiguddannede klima- og forsyningsingeniører, som var det første hold til at dimittere.

- Det er et forholdsvist lille optag, men det er også forventet. Det er typisk sådan med en ny uddannelse. De unge mennesker skal lige finde ud af, at den eksisterer. Vi kan allerede nu se, at interessen er større for den. Blandt andet det, at medierne får øje på den, gør, at de også opdager muligheden. Der findes 1200 videregående uddannelser her i landet, derfor er det ikke så sært, det tager tid, før de unge opdager den, fortæller Lotte Thøgersen, som er uddannelseschef for VIAs ingeniøruddannelser.

Annonce

Klima- og forsyningsingeniør

På VIA Campus Horsens dimitterede det første hold af klima- og forsyningsingeniører i år.Uddannelsen blev oprettet i tæt samarbejde med forsyningsbranchen og kan bruges i hele verden.

Som klima- og forsyningsingeniør kommer man til at arbejde med løsninger, der skal håndtere klimaforandringer og oversvømmelser.

De studerende lærer, hvordan man sikrer rent drikkevand, beskytter grundvandet og arbejder med bæredygtig energiforsyning.

Uddannelsen varer 3½ år og finder sted i Horsens. Den indeholder 20 uger i praktik. Når man er færdiguddannet, kan man kalde sig diplomingeniør. Derfra kan man videreuddanne sig som civilingeniør.

Ved uddannelsens begyndelse i 2015 udstedte branchen jobgaranti.

Udover klima- og forsyningsingeniører dimitterede der i begyndelsen af året 200 ingeniører fra VIA University College.

Campus Horsens har åbent hus 28. februar.

I uge 9 holder alle VIAs campusser Åbent Hus.

Læs mere på www.via.dk.

Foto: Scanpix

Eneste af sin slags i Europa

Det er tre og et halvt år siden, at det første hold begyndte på uddannelsen, og allerede nu oplever VIA Campus Horsens, hvor man kan læse uddannelsen, en væsentligt større søgning. Siden uddannelsens opstart i 2015 er 75 blevet optaget. Det betyder et større grundlag for rekruttering af kommende ingeniører, som branchen stadig mangler. Ansøgningerne kommer både fra Danmark, men også fra internationale studerende. For uddannelsen som klima- og forsyningsingeniør har ikke mange konkurrenter.

- Den er den eneste af sin art i Europa, der har fokus på klimatilpasning, rent vand og energiforsyning. Det gør, at vi tiltrækker udenlandske ansøgere, som ved, at Danmark er kendte for at være stærke på det område. Ligesom inden for vindenergi er vi også anerkendt for at have stærke kompetencer på drikkevandsområdet, fortæller Lotte Thøgersen og giver velfungerende forsyningsselskaber en stor del af æren for anerkendelsen.

For eksempel har man et langt mindre spild, når det kommer til at fragte vand, end i andre lande. I Kina taber man op til 40 procent, når vand fragtes fra kilde til forbruger. Det tal ligger på otte procent i Danmark. For færdiguddannede klima- og forsyningsingeniører betyder det også, at mulighederne er gode for at få hele verden som sin arbejdsplads.

Stadig mangel på ingeniører

På trods af en stigning i optag af studerende på ingeniøruddannelser de seneste år, vil der komme til at mangle 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025. Ud af det tal er 6.500 civil- og diplomingeniører.Tallene er et resultat af en prognose fra 2015, hvor Engineer the Future (Danmarks teknologiske alliance, red.) fik udarbejdet en fremskrivning af, hvordan udbud og efterspørgsmål efter teknisk-naturfaglige kvalifikationer ville udvikle sig på det danske arbejdsmarked

Læs mere på www.engineerthefuture.dk.

Tæt samarbejde med branchen

Men også i Danmark er mulighederne ideelle for at lande et job, for branchen efterspørger ingeniører. Faktisk var det branchen selv, der pressede på for at stable uddannelsen på benene, da forsyningsselskaber ville komme til at mangle folk i fremtiden.

- Branchen kunne se, at den ville komme til at mangle medarbejdere med ekspertise i at arbejde med klimaindsatsen i en fremtid, hvor klimadagsordenen fylder mere og mere, fortæller Lotte Thøgersen.

Derfor er uddannelsen bygget op i tæt samarbejde med branchen og med fokus på at være praksisnær. Det vil sige, at de studerende en tredjedel af uddannelsen arbejder med projekter, som for eksempel forsyningsselskaber selv har sat i gang. Den tætte kobling betyder også, at chancen er god for at lande et arbejde, når den studerende står med sit eksamensbevis i hånden.

- Vi oplever, at de er efterspurgte i branchen. De kommer ud med stærk faglighed, når de har taget uddannelsen, forklarer Lotte Thøgersen.

Sågar inden eksamensfesten. En studerende er for eksempel i praktik ved Lemvig Vand og Spildevand, som gerne vil knyttet hende til deres virksomhed de næste to semestre med en bagtanke om, at hun kan arbejde ved dem, når hun er færdiguddannet. En anden studerende var i praktik ved et fjernvarmeanlæg, hvor hans arbejde resulterede i mærkbare ændringer, der gav store besparelser.

Ingeniør på VIA University College

VIA har primært ingeniøruddannelser i Horsens, men også i Aarhus, Viborg, Herning og Holstebro:Klima- og forsyningsingeniør - løser globale udfordringer i miljø og klima.

Softwareingeniør - specialiseret i Internet of Things, Cross Media, Augmented Reality og Virtual Reality eller datateknik.

Bygningsingeniør - planlægger og styre alle slags byggeprojekter.

Eksportingeniør - arbejder med salg og markedsføring i hele verden.

Maskiningeniør - arbejder med tekniske konstruktioner og design.

Materialeingeniør - eksperter i fremtidens materialer til tekstil- og plastindustrien.

Produktionsingeniør - specialiseret i digitale løsninger i produktionen.

Det er også muligt at læse ingeniøruddannelser på engelsk.

Let at få arbejde

På VIA University College kan man læse ikke mindre end syv ingeniøruddannelser. Uddannelsen som produktions-ingeniør er den nyeste af de ingeniøruddannelser, som VIA University College udbyder. Den startede op i september 2018 og er ligesom uddannelsen til klima- og forsynings-ingeniør bygget op i tæt samarbejde med branchen.

- Den imødekommer det behov, som branchen har brug for lige netop inden for maskiner og produktion. Der er en enorm stor mangel, som betyder, at for eksempel virksomheder, der gerne vil trække deres produktion tilbage fra Asien til Danmark, tøver, fordi der mangler ingeniørkraft, fortæller hun.

- Generelt er der rift om ingeniørerne. Bygnings- og maskiningeniører har mere eller mindre job hele flokken, når de er færdiguddannet, pointerer Lotte Thøgersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Annonce