Annonce
Esbjerg

De første partier er ude: SF og Enhedslisten har forladt budgetforhandlinger

Gruppeformanden for SF, Diana Mose Olsen (t.v.), og Sarah Nørris fra Enhedslisten er gået fra budgetforhandlingerne på Esbjerg Rådhus. Fotocollage: Heidi Bjerre-Christensen.
Det var svært at gå, men endnu sværere at blive, lyder det fra SF og Enhedslisten, efter at de onsdag formiddag forlod de igangværende budgetforhandlinger i Esbjerg.

Esbjerg Kommune: SF og Enhedslisten sidder ikke længere med om bordet, hvor repræsentanterne for de forskellige partier i Esbjerg Byråd i denne uge forhandler om det kommunale budget.

Diana Mose Olsen (SF) og Sarah Nørris (EL) forlod forhandlingerne op ad formiddagen onsdag, og selv om det var svært at gå, ville det være endnu vanskeligere at blive, siger de begge om den spareopgave, der ligger foran byrådet og som kræver, at der skal findes 145 årlige millioner kroner i det kommunale budget.

- Det er mængden af besparelser på velfærdsområderne, som vi ikke kunne være med til. Vi har allerede været nødt til at sluge nogle ting, som ikke er rare, og det gjorde vi, fordi vi vurderede, at vi måske på den måde kunne redde noget andet eller i al fald midlertidigt kunne holde hånden under det. Men jo længere, vi kom ned i spareforslagene, jo vanskeligere blev det at skulle stå til ansvar for senere, siger Diana Mose Olsen og Sarah Nørris samstemmende.

Annonce

Skatte-straffen

  • Hvis politikerne i Esbjerg Byråd skulle vælge at se stort på, at man kun har fået tilladelse til at hæve skatter til et samlet beløb på 26,1 millioner kroner og hæve skatten ud over den ramme, vil kommunen de kommende fire år skulle betale først 75 procent og siden 50 og 25 procent af indtægten fra skattestigningen.
  • Først i 2024 ville Esbjerg Kommune derfor kunne få fuldt udbytte af den hævede skatteprocent.

Mandat slap op

Ifølge Diana Mose Olsen har hun haft et forholdsvis bredt mandat fra SFs bagland, og i mange år har SF været en del af budgetforliget og prioriteringen af midler, men det er blevet vanskeligere og vanskeligere at stå på mål for besparelser år efter år på kernevelfærdsområder, siger hun.

- De besparelser, der ligger på bordet, er besparelser på de allermest sårbare mennesker, og jeg kunne ikke forsvare at løbe resten af besparelserne igennem og acceptere flere, når jeg ikke kunne se, at der i sidste ende ville komme noget tåleligt ud af det. Jeg hepper på, at Socialdemokratiet bliver siddende, for det er heller ikke en ønskesituation, hvis det bliver et rent blåt budget, men mit mandat var ikke til mere, siger SFs gruppeformand.

Ring bare, Jesper

Sarah Nørris påpeger, at hverken Enhedslisten eller SF er gået til forhandlingerne med "hellige køer", men til gengæld har en sådan været til at få øje på ovre i blå blok, når det gælder det økonomiske råderum.

Både Enhedslisten og SF har talt for, at skatten skal sættes op - også længere op, end Social & Indenrigsministeriet mandag gav tilladelse til. Og begge partier mener, det ville være rimeligt, hvis dækningsafgiften - den særlige virksomhedsskat - blev genindført, ligesom de gerne så, at der blev skruet op for grundskylden.

- Virksomhederne siger til os, at det er vigtigt for deres rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejdere, at kommunen leverer på kernevelfærd - ordentlige daginstitutioner og skoler med flere lærere og pædagoger. Og de ønsker også kortere behandlingsfrister på eksempelvis byggesager og andet, de søger på. Så må de også være med til at betale gildet i form af en dækningsafgift, siger Sarah Nørris.

- De vil have megen velfærd, men det er ikke bare en kommunal opgave. Det er en fælles opgave, og jeg mener, vi skal køre på alle parametre og skaffe de millioner til budgettet, så vi ikke skærer alt ned til sokkeholderne. At vi så i nogle år frem i tiden skal betale en straf for at have sat skatten højere op uden tilladelse, det mener jeg, vi skal tage med, supplerer Diana Mose Olsen.

Begge partier er rede til at dukke op ved forhandlingerne igen, hvis de blå partier skifter standpunkt og går med til at skaffe finansiering via øgede skatteindtægter.

- Borgmesteren kan bare ringe, hvis vi skal komme tilbage, siger Sarah Nørris.

Indtil videre sidder Socialdemokratiet, De Radikale, De Konservative, Borgerlisten, Dansk Folkeparti og borgmesterpartiet Venstre stadig ved forhandlingsbordet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce