Annonce
Haderslev

De fantastiske menighedsråd…

Johannes Gjesing
Annonce

Der har netop været menighedsrådsvalg. Uden menighedsrådene ville vi ikke have en Folkekirke. De gør et kæmpe stykke arbejde. Så send dit rådsmedlem en varm tanke – både de afgående og de kommende medlemmer.

Til tider lyder det, at der ikke kommer nok i kirkerne. Men er det mon noget nyt? Jeg havde engang en nabo, Anton. Han var langt over 90 år og stadig flittig kirkegænger. Da emnet en dag faldt på den til tider vigende kirkegang, udbrød Anton: ”Sådan er det. Det går op, og det går ned. Kirkegangen var heller ikke for god i 1930’erne”!

En sådan moden måde at anskue tilværelsen på kan man ofte savne. Som alt andet i samfundet er der også tendens til at ville måle en kirkes succes på antallet af kirkegængere. Bevares! Enhver præst og ethvert menighedsråd drømmer naturligvis om en høj kirkegang.

Men spørgsmålet er, om en høj kirkegangsprocent nødvendigvis også er et bevis på, at en sognekirke er en succes?

Det kan det være! Men man kan også forestille sig en dygtig præst med en meget markant teologisk profil. En sådan præst vil måske kunne trække ligesindede kirkegængere til langvejs fra. Målt på kirkebænken er præsten en succes. Men det er jo ikke sikkert, at folk i sognet bryder sig om præsten, eller at de anser sognets kirke som deres sognekirke. Det samme kan man sige om en præst, der måske er en blændende arrangør af spektakulære events, der trækker folk til huse. Præsten bliver måske kendt og endda populær ud over landet, men er han en god præst i sit sogn?

Modsat kunne man forestille sig en præst, der har en lav kirkegang. Men alle i sognet kender præsten. Han eller hun er måske aktiv i mange folkelige sammenhænge, og man har tillid til præsten som en borger i sognet. Selvom sognebørnene ikke søger kirken hver søndag, møder de præsten med tillid ved livets afgørende knudepunkter. Hvis der er tale om, at kirken skal nedlægges, vil der derfor komme kraftige folkelige reaktioner!



Menighedsrådet er en vigtig faktor til at sikre sognekirkens folkelige forankring og holde præsten fast på, at man som sognepræsten ikke kun har en kirkelig, men også en folkelig forpligtigelse.


Præsten har et kald som ledende person i menigheden. Men præsten har også et folkeligt kald som en fremtrædende person i sognet. De to funktioner kan let kollidere. Hvis præsten isolerer sig med de mest kirkevante om det ”rene” budskab, forvandles sognemenigheden til en sekt, der støder de ikke så kirkevante fra sig. Hermed har præsten svigtet sit kald – netop som en sognepræst, der både skal komme de kirkevante og de ikke så kirkevante i møde.

Menighedsrådet er en vigtig faktor til at sikre sognekirkens folkelige forankring og holde præsten fast på, at man som sognepræsten ikke kun har en kirkelig, men også en folkelig forpligtigelse. At præsten har en folkelig forpligtigelse er ikke det samme som en forpligtigelse til at gøre kirken ”populær”. Ofte vil man vist finde, at en kirke, der bliver kendt for sine opsigtsvækkende initiativer, har en mere overfladisk folkelig forankring end kirken i et mere stille sogn, hvor kirken lever i en ubesværet vekselvirkning med sognets beboere.

I betegnelsen folkekirke ligger ordet ”folkelig” gemt. Men folkelig er ikke uden videre det samme som populær! Den megen opmærksomhed på opsigtsvækkende og velbesøgte kirkelige engagementer må ikke gøre kirken til en konkurrent i underholdningsindustrien. Den konkurrence er kirken på forhånd dømt til at tabe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce