Annonce
Varde

Mange forældre holder deres børn hjemme fra børnepasningen

Hygge på Tistrup Stadion, hvor de største af børnene i Møllehuset bliver passet. Foto: Martin Ravn
Kun cirka hvert tredje barn kom i børnehave eller vuggestye onsdag. I dagplejen var det dog halvdelen.
Annonce

Varde Kommune: I princippet er børnehaver, vuggestuer og dagpleje genåbnet, men der er mange forældre, der stadig holder deres børn hjemme.

Onsdag var første dag efter genåbningen, og dagtilbudschef Anette Brodde oplyser, at omkring en tredjedel af børnene blev afleveret i daginstitutionerne. For eksempel mødte 16 ud af 58 børn op i Svalehuset i Janderup, og der kom 10 ud af 32 børn i vuggestuen i Søndermarken i Varde. Dagplejen passede 301 ud af 606 børn.

Tallet vil dog stige, og Anette Brodde forventer, at over halvdelen af børnene møder ind i næste uge.

Genåbning

  • Onsdag genåbnede Varde Kommunes børnehaver, vuggestuer og dagpleje.
  • Fredag åbner skolerne for 0.-3. klasse.
  • Mandag åbner skolerne for 4.-5. klasse.
  • De ældste klassetrin skal fortsat ikke møde op i skolen.
  • Kommunerne skal leve op til mange regler, før de har lov til at åbner skoler og dagtilbud igen. For børn, forældre og personale vil der derfor være mange ting, der er anderledes i forhold til før genåbningen.
Annonce

Brug for mange voksne

Under normale omstændigheder ville et lavt antal af børn også betyde, at der kunne spares på personaletimerne. Men sådan er det ikke i øjeblikket.

Børnene skal deles op i grupper, der skal have så lidt kontakt med hinanden som muligt. Nogle steder er det løst ved at fordele børnene på flere matrikler. For eksempel råder Børnehuset Lysningen i Varde over nabobygningen, der normalt rummer Familiehuset, mens Svalehuset i Janderup også skal have børn i Aktivitetshuset. Der er også børnehaver, der har sat telte op, oplyser Anette Brodde.

Børnene i andre bygninger kan ikke samles med andre grupper af børn først og sidst på dagen, så der er ikke de normale muligheder for at spare på personaleressourcer i ydertimer med få børn.

- Jo mere børnene skal deles op, jo mere plads de skal have, jo færre der skal være i grupperne, des mere personale koster det. Det er sådan, det er. Vi er nødt til at gøre det, der er nødvendigt, siger hun.

Annonce

Regningen fordeles senere

Anette Brodde fortæller, at hun holder øje med, hvor mange ekstra penge der bliver brugt på børnepasning under coronakrisen, men hun kan ikke sige endnu, hvordan regningen bliver betalt. Eksempelvis ved hun endnu ikke, hvor meget staten vil betale.

- Der er ikke taget stilling, før vi ved, hvordan det hele ender, siger hun.

- Det, vi koncentrerer os om nu, er at løse den opgave, vi har fået.

Mens drengene skyder mod hinanden, vil pigen hellere heale. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Politiet efterlyser 30-årig kvinde

EM I HÅNDBOLD For abonnenter

Det nye omdrejningspunkt: Vejen ind i varmen har været lang, træls og bumlet

Annonce