Annonce
Indland

De Frivillige er en letbenet og tunghjertet fængselskomedie

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Komedien "De Frivillige" med Anders Matthesen i hovedrollen har noget interessant på hjerte, mener anmeldere.

"De Frivillige" er en velspillet og vellykket komedie om livet som indsat på varetægtsfængslets isolationsgang, hvor de uskrevne regler hersker blandt dem, de andre ikke vil lege med.

Det mener flere danske anmeldere, der roser instruktør Frederikke Aspöck for at have godt fat i dirigentrollen.

Men den farverige fængselskomedie er også en "harmdirrende kritik af finanssektorens opportunisme", som Soundvenue formulerer det.

I filmen spiller Anders Matthesen den pædofilianklagede håndboldtræner Niels, der styrer isolationsgangens kor med fast hånd. En dag dukker den smarte og økonomisk kriminelle finansmand med tenorstemme Markus Føns (Jacob Hauberg Lohmann) op, og så er fængselsfreden forbi.

Ekstra Bladets anmelder Henrik Queitsch kalder filmen et psykologisk drama "med noget interessant på hjerte" og "et ordentligt skvæt sort humor i blandingen".

Især Matthesens rolle får ros i Politiken.

Her skriver anmelder Kim Skotte, at Anders Matthesen "giver kød og blod med en antydet autoritet og en underspillet sårbarhed, der nærmest kortslutter alle ens forventninger til en rolle af den karakter.

Informations anmelder Katrine Hornstrup Yde kalder komedien "vellykket".

- "De Frivillige" er en både letbenet og tunghjertet komedie om at lære at rumme nogen, der har sider, man aldrig ville kunne rumme, skriver Yde.

Fængselskomedien er bedst, når den "til perfektion spidder samfundet og sammenstødet mellem selvudnævnte foreningskonger og kold kapital", mener Jyllands-Postens anmelder Frederik Asschenfeldt Vandrup.

Desværre indfrir "De Frivillige" ifølge flere af anmelderne ikke helt sit potentiale. Anmelderne kritiserer især filmens slutning - dog uden at afsløre for meget.

- Hun (Frederikke Aspöck red.) bruger de indsatte som midler til at opnå sit egentlige mål, nemlig at servere en kindhest til finansverdenens fribyttere, skriver Soundvenue.

- Slutfacit på regnestykket bliver næsten for dystert realistisk et punktum til den ellers lyse og stringent fortalte fantasi om livet inden for murerne, tilføjer Jyllands-Posten.

Politiken giver "De Frivillige" fire hjerter, mens Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Soundvenue begge giver fire stjerner. Information uddeler hverken hjerter eller stjerner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Sydjylland

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce