Annonce
Varde

De glæder sig til at åbne nyt fitnesscenter i Ølgod

Rikke Nielsen og Kim Klejnstrup Mikkelsen åbner nyt fitnesscenter - Banken Fitness - i Ølgod lørdag 21. december. De har begge stor erfaring med fitness og træning. PR-foto

Ølgod: Rikke Nielsen og Kim Klejnstrup Mikkelsen åbner nyt fitnesscenter - Banken Fitness - i Ølgod lørdag 21. december, lyder det i en pressemeddelelse.

Navnet udspringer af, at der tidligere var BG Bank og Danske Bank i lokalerne, og at bygningen er kendt som Den gamle BG Bank.

Centret vil blandt andet tilbyde træning i form af maskiner, der måler puls, kalorieforbrug med videre, desuden træning med løse vægte/stænger med mere. Desuden personlig træning, som vinder mere og mere indpas i centrene og "den almindelige danskers" hverdag, hvad enten det drejer sig om ønsket om vægttab, smertefrihed, forebyggelse af skader og opbygning af muskelmasse.

- Der bliver også seniortræning. Stærke muskler er essentielt for en sund levestandard, når vi når op i årene. Og der bliver Fitness for teens. Rigtig mange unge vokser i dag op i en verden, hvor teknologien har taget over, og den fysiske udfoldelse lider. Vi ønsker at skabe en tillidsrelation med de unge, oplyser Rikke Nielsen og Kim Klejnstrup Mikkelsen.

Der er åbningsreception i Banken Fitness, Torvegade 2, Ølgod lørdag 21. december kl. 10-14.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Kolding For abonnenter

Piger på Frørupskolen til ansat: - Jeg slår dig ihjel

Annonce