Annonce
Sønderborg

De grønne fra Als rykker op i Jyllandsserien

Efter kampen blev den sikre sejr fejret. Foto: Katrine Lund Walsted
Egen UI vandt lørdag eftermiddag sikkert over Bramdrupdam GIF med 3-0 på hjemmebane. Det betyder, at holdet rykker op i Jyllandsserien næste sæson.
Annonce

Guderup: Egen UI havde stor opbakning i ryggen lørdag, da holdet trak i sine grønne spilletrøjer for at spille mod det gule bundhold fra Bramdrupdam GIF. 425 publikummer mødte op på idrætsanlægget for at se kampen, hvor de grønne fra Als kunne sikre sig oprykning til Jyllandsserien med en sejr.

Publikum sad spredt over et stort område og kunne følge hjemmeholdet være i boldbesiddelse stort set hele kampen. Det resulterede i en føring på 1-0, da første halvleg var slut.

Anden halvleg begyndte sikkert med et mål til Egen UI. Igen var det Egen, som havde bolden stort set hele tiden, og det meste spil foregik foran bundholdets mål. Flere skud kunne have sikret Egen en større målføring, men kampen endte med en sejr på 3-0 og et champagnebad til holdets træner, Martin Prokopek.

Annonce

Hård dag

Martin Prokopek har nemlig besluttet at stoppe som træner for holdet efter ti år og 20 sæsoner.

- Det er dejligt at vinde, når vi på forhånd viste, at vi skulle vinde. Bramdrupdam ville ikke så meget på banen, fordi de ikke ville tabe stort og ville undgå en nedslagtning. Derfor blev det ikke det festfyrværkeri af en kamp, som vi havde håbet på for publikum, sagde Martin Prokopek efter kampen med champagnedråberne dryppende fra håret.

Siden foråret har holdet haft som mål at rykke fra serie 1 til Jyllandsserien. Men corona satte drømmene om oprykning på pause.

- Fredag aften lukkede statsministeren igen dele af Danmark ned. Derfor er det fortjent for holdet, at vi nåede at spille kampen i dag. Hvis det skulle udsættes igen, ville det næsten ikke være til at holde ud. Det er en kæmpe forløsning efter otte måneders ventetid at indfrie den drøm, sagde Martin Prokopek.

Egen UI har en kamp tilbage i denne sæson mod Seest B, men den kamp er udsat på grund af de nye coronarestriktioner.


Derfor er det også så dejligt, at så mange var mødt op. Jeg kunne ikke have drømt om en bedre dag.

Martin Prokopek, afgående træner


Sejren og oprykningen blev det perfekte punktum for Martin Prokopek.

- Det har været en hård dag. Det er ti år, der er afsluttet nu. Nu skal jeg vænne mig til en helt anden hverdag. Jeg er vant til at komme her tre til fire gange i ugen. Derfor er det også så dejligt, at så mange var mødt op. Jeg kunne ikke have drømt om en bedre dag, sagde Martin Prokopek, inden han skulle fejre sejren med holdet.

Egen sikrer sig kampens andet mål flankeret af de gule spillere. Foto: Katrine Lund Walsted 
Martin Prokopek hyldes af holdets spillere. Foto: Katrine Lund Walsted
De over 400 tilskuere fordelte sig over hele stadion og havde medbragt egne stole. Foto: Katrine Lund Walsted
Bramdrupdam blev presset under hele kampen. Foto: Katrine Lund Walsted 
Egen UI mod Bramdrupdam. Foto: Katrine Lund Walsted
Egen UI mod Bramdrupdam. Foto: Katrine Lund Walsted
Egen UI mod Bramdrupdam. Foto: Katrine Lund Walsted
Egen UI mod Bramdrupdam. Foto: Katrine Lund Walsted
Egen UI mod Bramdrupdam. Foto: Katrine Lund Walsted
Egen UI mod Bramdrupdam. Foto: Katrine Lund Walsted
Egen UI mod Bramdrupdam. Foto: Katrine Lund Walsted
Egen UI mod Bramdrupdam. Foto: Katrine Lund Walsted
Egen UI mod Bramdrupdam. Foto: Katrine Lund Walsted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Marinus og Jette har en finger med i alt

Annonce