Annonce
Kolding

De har fire samojeder: Malene og Ebbe lever et hundeliv

Malene Bjerregaard og Ebbe Madsen forelskede sig i ejendommen i Ferup, selv om den betyder, at deres kennel aldrig kan vokse sig større end med de fire hunde, de har i dag. Foto: John A. Petersen
De elsker hunde. Og hunde fylder alt i deres fritid. Malene Bjerregaard og Ebbe Madsen har skabt et hjem, der snurrer omkring de fire hvide uldtotter, der lystrer navnene Kelly, Bullet, Stella og Maddie. Det var selvfølgelig også hundene, der førte parret sammen.

Ferup: Da Malene Bjerregaard som ung teenager stod med sine konfirmationspenge, gjorde hun noget, de færreste på hendes alder havde fundet på. Hun købte en hund. Sådan en snehvid samojed, der snildt løber op i nogle tusinde kroner, hvis den skal erhverves med stamtavle. Og det skulle den.

Freya, som hunden hed, blev den første i Malenes liv. Men i dag bor hun sammen med fire af slagsen på en ejendom i Ferup, hvor også kæresten Ebbe Madsen har adresse. Her ligger Kennel Acaiza, firmaet Showleads, som sælger hjemmelavede hundeliner og andet tilbehør til udstillinger, og her træner Ebbe med hunde, som skal lære at tage sig flot ud ved konkurrencer.

- Da jeg købte Freya, havde mine kammerater lidt svært ved at forstå hvorfor. Det havde nok været nemmere at forstå, hvis jeg havde købt en hest, for det er mere almindeligt for piger. Men jeg havde altid haft lyst til at få en hund, og det valgte jeg så, da jeg var blevet gammel nok og havde mine egne penge, fortæller Malene.

Annonce

Samojeder

Samojedfolket, som har lagt navn til racen, var nomader i Nordvestsibirien. Deres hunde trak slæderne, når man flyttede fra sted til sted, holdt sammen på fritgående flokke af rensdyr og slog alarm, hvis ulveflokken nærmede sig.

Nordpå var hundene hvide, længere mod syd var de brogede. De hvide hunde havde et mildere væsen og sov med i teltene som levende varmedunke i polarnattens kulde.

Opdagelsesrejsende bragte dem til Vesten, hvor nutidens race blev skabt i England omkring år 1900.

Den flotte pels er tyk og meget tæt, og den beskytter hunden effektivt i al slags vejr. Den fælder kraftigt to gange om året. Pelsen kræver omhyggelig pleje, indtil hunden er

En samojedhund er opmærksom og imødekommende, generelt meget glad for mennesker i alle aldre, familien såvel som fremmede, og tolerant over for andre hunde.

Kilde: Dansk Kennel Klub

Første stævne som 11-årig

Hun havde allerede som lille pige forelsket sig en samojede, der sad og bjæffede til hende fra en hundebog, hun havde. Nu var polarhunden blevet til virkelighed for den blot 16-årige Malene. I virkeligheden var hunden dog lidt af en mundfuld, medgiver hun.

- Den levede helt op til det, man kan læse om en samojed. Den kommer 95 procent af de gange, du kalder. Resten af tiden gør den præcis, som den selv har lyst til. Det kunne godt være lidt frustrerende, når man stod der som 16-årig og forsøgte at kalde sin hund til sig, siger hun.

Men det blev et fasttømret makkerskab mellem Freya og Malene. Og det blev også hunden, der i sidste ende førte hende til Ebbe og den fælles ejendom, de har købt i Ferup. For Malene begyndte at tage på hundeudstillinger med Freya. Først i Danmark og senere også i udlandet. At tage afsted et par gange i måneden var der ikke noget unormalt i, og sådan er det for så vidt stadig.

- Mine forældre trak nærmest lod om, hvem der skulle med, for der var kun plads til to personer og en hund i bilen. Vi har kørt så mange gange over grænsen mod den tyske Autobahn, så det har virkelig givet os et specielt sammenhold, fortæller Malene.

Senere fik hun også Freyas far, Joey, og i 2012 hunden Stella, som hun selv hentede hjem fra Finland. Hun var hos opdrætteren i en uge, før de sammen kunne tage hjem.

En dag i 2015 til et hundestævne på Falster mødte hun Ebbe. Han er selv født ind i en hundefamilie, for både faderen og søsteren er også bidt af hunde. Derhjemme havde de seks-syv hunde ad gangen, da han voksede op. For Ebbe drejede det sig hurtigt om at hjælpe til ved hundeudstillinger, hvor han brugte - og stadig bruger - uanede mængder af frivillige timer.

- Jeg var elleve år, da jeg første gang hjalp dommeren ved en udstilling. Det har jeg så gjort lige siden, siger Ebbe, der lige som sin far og søster har fået guldnålen af Dansk Kennel Klub for deres store indsats over årene.

Fire hunde og ikke mere

Ebbe og Malene fandt sammen. Hundene er deres store fælles interesse, og i 2016 fik de deres første kuld af egen avl. I det lejede hus i Nr. Aaby, hvor de boede dengang, fik de fem små hvalpe, og de endte med selv at beholde den ene - Kelly. I 2018 fik de nok et kuld - nu med syv hvalpe - og her beholdt de Maddie og Bullet.

Freya og Joey er borte, men parret har i alt fire samojeder, da de køber ejendommen i Ferup. Her skal Kennel Acaiza ligge i fremtiden. Men det vokser sig ikke til nogen stor kennel, siger Ebbe:

- Vi har allerede fire hunde, og mere må man ikke have, når man ligger indenfor byzone, sådan som vi gør. Så det bliver aldrig en kæmpe kennel, hvor hundene står i lange rækker af båse.

Til gengæld er der plads til en træningsbane, hvor folk kommer fra hele landet, fordi Ebbe kan lære deres hunde, hvordan de klarer en udstilling bedst muligt Der er også plan om at lave en slags yoga for hunde, fordi de har godt af at træne deres muskler og led. Et andet sted i huset har Malene plads til at lave de hundeliner, hun sælger gennem Showleads. Det er smukke liner, der er dekoreret med perler og glimmer, så hundeejeren kan få sin helt personlige line.

Malene Bjerregaard har firmaet Showleads, hvor hun laver dekorede hundeliner til udstillinger. Foto: John A. Petersen

Det er aldrig for meget

Og så er der arbejdslivet. For selv om man vinder mange præmier, så er det dyrt at tage på udstillinger, som parret gør flere gange på en måned, og selv om man kan sælge en samojede-hvalp med stambog for 13.000 kroner, så er det også kostbart, når man eksempelvis skal tage til Schweiz med sin tæve for at få den parret med den helt rette hanhund.

Med andre ord: Man må have et job ved siden af. Ebbe er systemkoordinator hos Sanistål, mens Malene er ved at læse til klinisk diætist i Haderslev.

Men fritiden? Den går med hundene. I spandevis af timer.

- Vi tænker slet ikke over det, for hundene er her jo bare hele tiden. Det er på en måde vores børn, selv om vi selvfølgelig ikke behandler dem som børn. De er meget sociale og ligger både i sofaer og i vores seng, for sådan er deres natur som polarhunde - de vil være tæt på deres ejere, siger Malene og føjer til:

- Vi tænker aldrig på, at det er for meget. Selvfølgelig kan man blive lidt træt til sidst, når man står fredag aften før en udstilling og skal til at børste hund nummer fire og ved, at det tager mindst et par timer. Men på den anden side, så er det noget vi selv har valgt, og som vi er helt enige om.

Hundene er legesyge, så det er nemt at få et foto, hvor de er i gang med at lege med hinanden. Foto: Malene Bjerregaard
Til december skal parret igen til Schweiz for at forsøge at få hvalpe med deres tæve. Sidste gang det lykkedes, fik de syv hvalpe, og de beholdt selv to af dem. Foto: Malene Bjerregaard
Der er masser af pokaler og roseete i huset som vidner om, at det er blevet til mange flotte placeringer ved de mange konkurrencer, som Malene deltager i sammen med hundene. Ebbe er også med, men hans hjælper med afviklingen af konkurrencerne. Foto: John A. Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce