Annonce
Aabenraa

De har satset på musikken: Nu får tvillinger fra Barsmark pladekontrakt

I sidste uge underskrev Twins of June - Jesper og Jonas (øverst) Trumm Asmussen fra Barsmark en pladekontrakt og skal nu udgive ti singler. PR-foto Anne Grith Michelsen
Twins of June - Jesper og Jonas Trumm Asmussen fra Barsmark på Løjtland – hittede som 19-årige for seks år siden og satsede på musikken. Nu får de pladekontrakt.

AABENRAA: Som 18-årige sagde tvillingerne Jesper og Jonas Trumm Asmussen fra Barsmark: Vi vil leve af vores musik – vi giver det ti år.

Nu er der gået godt og vel seks år, og i sidste uge underskrev brødrene en pladekontrakt med Iceberg Music Group med kontrakt om distribution hos Warner Music. Det betyder, at de skal indspille ti nye numre, der skal udgives som singler.

Tvillingerne fik ekstra blod på tanden efter deres første udgivelse i 2015, ep’en ”Memories”. De udgav den på Spotify, og den kom på toppen af iTunes singer-songwriterliste i Danmark.

Annonce

Har haft is i maven

Alligevel har det krævet masser af is i maven at satse på musikken, mens andre fra gymnasiet valgte uddannelser med udsigt til en mere sikker levevej.

- Allerede dengang sagde vi: Vi vil ikke sidde som 60-årige og ikke have givet det en chance. Vi har så også været indstillet på at koncentrere os 120 procent om det, fortæller Jesper og Jonas.

Efter studentereksamen i 2016 tog de job, men i maj 2019, da havde indspillet deres debutalbum og skulle på turné med 20 koncerter over to måneder, sagde de op og begyndte at leve af musikken.

Da de slog igennem på Spotify, var det en ny ting blandt unge musikhåb i Aabenraa, og Jesper og Jonas er lige siden blevet opsøgt af mange andre unge, som vil høre, hvordan de har gjort.

- Man skal jo acceptere, at man ikke har en sikker indkomst. Den ene måned kommer der 20 kr. i kassen, den næste måned er det måske 20.000 kr. Intet er sikkert, siger de.

Annonce

Tvivlen har naget

Usikkerheden afskrækker mange fra at vælge at springe ud i et kreativt fag eller som iværksættere, men Twins of June vil gerne opfordre andre til at følge drømmen. De skal bare være indstillet på, at det ikke kommer nemt.

Selv var brødrene indstillet på, at det i hvert fald ville tage fem år.

- Vi ser det som en rejse. Vi har også sovet i bilen for at få det til at ske. Vi vil ikke undersnakke, hvor hårdt det er, siger de.

- Det lyder jo vildt, at vi på en måde har givet os selv ti sabbatår. Men man kan også se sådan på det, at man er under uddannelse. At slå igennem er vores diplom. Men der er selvfølgelig et større HVIS, siger brødrene.

Tvivlen har også naget dem indimellem:

- Jeg kan huske engang, da vi havde spillet en halvdårlig koncert i Midttyskland, og vi sov på en rasteplads. Jeg kiggede ud ad vinduet, og der var syv rotter, der løb rundt under en lygtepæl. Da tænkte jeg: Det her er ikke så fedt. Det gider jeg ikke, siger Jonas, der altså kom over krisen.

- Det handler jo ikke om, at vi skal tjene en masse penge. Vi er fanget af at være af sted og køre til små byer, møde nye mennesker og så køre videre. Det er så fedt at være ude at spille live, siger Jesper.

Annonce

Gå all in!

Tvillingerne bor nu i Odense, men de har fejret kontrakten med sammen med forældrene.

- De er mest stolte over, at vi har sat os et mål og har holdt fast i det. Men deres indstilling har også hele tiden været, at vi skulle gå efter det. Vi skulle bare gøre det 100 procent. Og vi ville ikke have været, hvor vi er i dag, uden den støtte, hele familien har givet os i de seks år, fortæller de.

Især i de halvandet år, coronaen stort set lukkede musikscenerne, var der brug for hjælp hjemmefra. Men nu ser det lysere ud – også med pladekontrakten i hus.

- Vi håber, at der vil komme gang i billetsalget. Det er fedt, hvis vi kan komme ud at spille en masse koncerter. Vi skal også indspille, men vi tror på, at det kan gå hånd i hånd. Så må vi bare tage natten i brug, griner brødrene.

Twins of June

  • Består af tvillingerne Jesper og Jonas Trumm Asmussen
  • De er født 3. juni 1996, deraf navnet Twins of June. Er opvokset i Barsmark på Løjtland og har en tre år ældre storesøster.
  • Som fireårig fik Jonas guitar, mens Jesper fik trommesæt, og de gik på musikskole i et par år fra de var ti år. Ellers er de selvlærte. I dag spiller de henholdsvis guitar og klaver. Gymnasievennen Ebbe Hansen medvirker på trommer på deres indspilninger.
  • Udgav først som 19-årige ep’en ”Memories”, der kom på toppen af iTunes singer-songwriter-liste i Danmark. Året efter udgav de singlen ”Out of Time”. Debutalbummet ”Home” udkom i maj 2019, og siden har de udgivet flere sange, blandt andet singlen ”Breathe on” sidste sommer.
  • Har undervejs turneret, blandt andet i Tyskland.
  • Rundede i december sidste år en million streaminger på Spotify.
  • Ed Sheeran, Passengers og Mumford & Sons er de musikalske forbilleder.
  • Twins of June kan blandt andet findes på Spotify

Det lyder jo vildt, at vi på en måde har givet os selv ti sabbatår. Men man kan også se sådan på det, at man er under uddannelse. At slå igennem er vores diplom. Men der er selvfølgelig et større HVIS.

Twins of June
Annonce
Aabenraa For abonnenter

23-årig fængslet i ny sønderjysk narkosag: Mistænkes for salg af kokain for mere end 200.000 kroner

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

Marias mor havde planlagt selvmord gennem flere år: - Min verden gik fuldstændig i sort

Sydjylland For abonnenter

'Væmmes ved sådan nogle som dig': Mustafa hjælper unge muslimer med at flygte hjemmefra - nu får han dagligt hadbeskeder

Haderslev

Flere blev blitzet: Bilist kørte 150 km/t på hovedvej

Haderslev

Byråd skal beslutte sig for en naturnationalpark - og det er i sidste øjeblik

Haderslev

Stor udrykning: Brand i ældre kvindes bryggers fik beredskabet i aktion

Erhverv For abonnenter

Efter blodprop og rekrutterings-problemer: Kendt kædebutik lukker og slukker i butikscenter

Sydjylland For abonnenter

Forening kalder muslimer undertrykkende og klager over, at imamer ikke vil snakke med dem - men de undlod at ringe til sønderjysk imam, fordi han 'ikke var toneangivende nok'

Erhverv

Spisested er politianmeldt og har fået forbud mod at sælge mad

Danmark

Hele familien gik ned med corona – fem-årige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Varde For abonnenter

Vild udvikling: Det er igen blevet kanon at skyde med kanoner i Hæren

Billund For abonnenter

Hvornår skal man kunne få hjælp af det offentlige? 36-årige Lisbeth har sklerose og må klare sig selv - og det slider

Esbjerg For abonnenter

Håbløst gravearbejde i gågade rykkes: Julehandel kan foregå i rolige rammer

Annonce