Annonce
Vejen

De kæmper om borgmesterkæden i Vejen: Tre byrådsmedlemmer står klar til at overtage borgmesterposten

Disse tre byrådsmedlemmer håber at blive Vejen Kommunes næste borgmester. Fra venstre Morten Thorøe, Venstre, Jørgen Thøgersen, Socialdemokratiet og Frank Schmidt-Hansen, Konservative.
Der er lagt i kakkelovnen til et spændende opgør om borgmesterposten i Vejen Kommune. Tre nuværende byrådsmedlemmer og en enkelt outsider har meldt sig klar til at overtage de gyldne kæder efter Egon Fræhr.

Vejen: Hvem skal være Vejen Kommunes nye borgmester? Det spørgsmål står helt åbent, efter borgmester Egon Fræhr i sommer meddelte, at han ikke genopstiller ved kommunalvalget i november.

Det har siden fået en række kandidater med en borgmester i maven til at melde sig klar til opgaven.

Venstre har via en intern valgkamp valgt, at den nuværende 2. viceborgmester Morten Thorøe skal overtager posten som spidskandidat og dermed borgmesterkandidat.

Annonce

Han dystede med to af Venstres øvrige byrådsmedlemmer, nemlig Vagn Sørensen og Malene Kaisen Nielsen, men vandt en overbevisende sejr. Trods nederlaget har Vagn Sørensen alligevel meldt sig klar som byrådskandidat for sit parti, mens Malene Kaisen Nielsen helt har valgt at trække sig ud af lokalpolitik og derfor ikke genopstiller.

Morten Thorøe vandt den interne dyst om at blive Venstres borgmesterkandidat ved valget i november. Arkivfoto: Steen Rasmussen

- Det er en stor opgave at påtage sig rollen som spidskandidat for Venstre, og det bliver en lang rejse frem mod det kommende kommunalvalg, men jeg føler mig klar efter mere end seks år i kommunalpolitik og heraf to år som viceborgmester, har Morten Thorøe tidligere udtalt til JydskeVestkysten.

Han fik 339 personlige stemmer ved seneste kommunalvalg i 2017.

Socialdemokrater tror på det

Hos Socialdemokratiet tror man på, at der er en reel mulighed for at erobre borgmesterposten, som Egon Fræhr har haft siden kommunesammenlægningen i 2007. Det er den erfarne Jørgen Thøgersen, partiet har valgt til både spids- og borgmesterkandidat.

Og Socialdemokraterne har grund til optimisme. Dels fik partiet sit bedste resultat nogensinde i det nuværende Vejen Kommune ved seneste valg, hvor gruppen voksede med to mandater til otte. Dels skal man ikke undervurdere Mette Frederiksen-effekten, som betyder, at partiet står meget stærkt i de landsdækkende meningsmålinger. Den slags kan snildt have en postiv effekt ved kommunalvalget.

Jørgen Thøgersen har føler sig efter snart 20 år i lokalpolitik godt rustet til at påtage sig opgaven som borgmesterkandidat:

Jørgen Thøgersen formand for Udvalget for sundhed, kultur og fritid Vejen Kommune

- Med mig for bordenden vil Vejen Kommune få en borgmester, der vil være i øjenhøjde med kommunens borgere og politisk vil gå efter det brede samarbejde i den kommende byrådsperiode, fortalte Jørgen Thøgersen sidste år, da han blev genvalgt som spidskandidat.

Han fik 1410 personlige stemmer ved seneste kommunalvalg i 2017.

Annonce

Konservative i spil

Endelig har også Det Konservative Folkepartis stemmesluger fra Rødding, Frank Schmidt-Hansen, meldt sig på banen som sit partis bud på en borgmester i Vejen Kommune.

Med 1529 personlige stemmer ved valget i 2017 blev han nummer to på listen over kandidater med flest personlige stemmer kun overgået af Egon Frærh.

Frank Schmidt-Hansen føler sig klar til at være borgmester i Vejen Kommune. Han stiller op for Det Konservative Folkeparti. Arkivfoto: Jacob Schultz

De konservative har fire byrådsmeldemmer, som alle genopstiller, og dermed er det et erfarent og sammentømret hold, Frank Schmidt-Hansen har med sig ind i valgkampen.

- Jeg har haft tre perioder som udvalgsformand, så jeg har erfaring i at sidde for bordenden og lave brede aftaler. Så jeg synes, at jeg er klædt på til at løfte opgaven, har Frank Schmidt-Hansen tidligere udtalt til JydskeVestkysten.

Foruden de tre byrådsmedlemmer stiller også Bjarne Lastein op som borgmesterkandidat for Det Radikale Venstre, der ikke er repræsenteret i byrådet i øjeblikket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Oprensning af åen forhindrer ikke oversvømmelser: - Vi kan grave åen fem meter dybere, uden at det vil gavne noget som helst

Annonce