Annonce
Kolding

De kalder sig Powerjobsøgerne og nu skal de hjælpe Koldings ledige i job

Selvtillid kan være altafgørende til jobsamtalen, og det er blandt andet det, som Powerjobsøgerne arbejder med under deres forløb. Arkivfoto: Yilmaz Polat

80 procent kommer til jobsamtale inden for tre måneder, mens 70 procent har fundet et job efter et halvt år. Powerjobsøgerne har succes med at få folk i job, og nu kommer netværket til Kolding.

Kolding: Et godt og stort netværk kan være forskellen på, om man som arbejdsløs lander et job eller ej, og nu der et helt nyt jobsøgningsnetværk til Kolding. Det hedder Powerjobsøgerne, og det er drevet af ledige for ledige.

- Det er nogle smarte mennesker, der har tænkt, at de i stedet for bare at være ledige gerne vil gøre gavn for andre. Det har de haft stor succes med på den anden side af bæltet, blandt andet i Frederiksberg Kommune, og nu vil de gerne prøve konceptet af i Jylland. Det bliver så i Kolding, siger Poul Erik Jensen (S), formand for arbejdsmarkedsudvalget.

Ifølge udvalgsformanden har Powerjobsøgerne meget stor succes med deres forløb. 80 procent af af de ledige, der er tilmeldt Powerjobsøgerne, indkaldes til jobsamtale inden for tre måneder, mens omkring 70 procent kommer i job inden for et halvt år.

- Det handler om at være sammen og danne et netværk. Man skal give hinanden noget selvtillid, sådan at man føler, man er verdensmester i at søge arbejde. Det ser ud til at give pote, og vi tror på projektet, siger Poul Erik Jensen.

Annonce

Powerjobsøgerne

Powerjobsøgerne mødes lokalt to gange ugentligt. En typisk uge består af:En dag om ugen med oplæg og workshops primært faciliteret af eksterne oplægsholdere, hvor fokus er på at udvikle den enkelte jobsøger.

En dag om ugen, hvor deltagerne bruger deres faglige og personlige kompetencer til at udvide netværket med jobsøgere, opsøge rekrutteringspotentialer og mulige arbejdsgivere blandt det lokale erhvervsliv, sponsorer og oplægsholdere samt ved at drive den lokale afdeling.

Begge dage starter med et morgenmøde, hvor alle præsenterer sig med en gennembearbejdet "elevatortale".

God forretning

Arbejdsmarkedsudvalget har bestemt at købe et medlemsskab ved Powerjobsøgerne. Det koster 250.000 kroner om året. Og ifølge Poul Erik Jensen skal der ikke mange ansættelser til, før de penge er godt givet ud.

- Der skal ikke mange i beskæftigelse, før de penge er hjemme igen. Det kan godt gå hen at gå hen at blive en god forretning, både økonomisk og rent menneskeligt, siger han.

I udgangspunktet påtænker udvalget, at medlemsskabet skal løbe over to år afhængigt af, hvad en evaluering viser efter det første år.

- Hvis det lykkes dem at få 80 procent videre i systemet, er den helt hjemme. Kan vi nå derop omkring, kan vi godt sige, at det har været en succes. Et sted mellem 50 og 80 procent, der kommer videre, er rigtig godt, siger Poul Erik Jensen.

Det er planen, at Powerjobsøgerne indtager Kolding inden for de næste par måneder. De har endnu ikke fundet deres base, men Innovationsfabrikken er på tale som et sted, Powerjobsøgerne kan slå sig ned.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce