Annonce
Aabenraa

De kommer fra Afghanistan: Nu har de åbnet nyt supermarked i Sønderjylland

Abdoul Satar Karimi, Khalil Ahmdi og Omid Grholam foran Aabenraa Supermarked på Stegholt, som de tre driver i fællesskab. Foto: André Thorup.
Omid, Abdoul og Khalil har åbnet nyt supermarked på Stegholt i Aabenraa. Her er der både varer og inspiration til det internationale køkken.

AABENRAA:- Vi skal jo gerne have folk til at lade være med at køre til Tyskland, siger Omid Grholami, der netop har åbnet nyt supermarked på Stegholt i Aabenraa sammen med vennerne Abdoul Satar Karimi og Khalil Ahmdi.

De tre kommer alle oprindeligt fra Afghanistan, og det bærer supermarkedet også præg af. Her er alt godt fra det mellemøstlige køkken og lidt til. Udbuddet af krydderier er imponerende, og det samme er udvalget af ris i sække og oliven i store bøtter.

Her er også friske grøntsager - både dem hr. og fru Danmark plejer at købe og nogle lidt mere eksotiske.

Annonce

- Der er rigtigt mange fra hele Sønderjylland, der kører til Tyskland for at købe den her type varer, men vi vil gerne have dem til at køre til Aabenraa i stedet, siger Omid, som selv er flyttet til Aabenraa fra Sønderborg i forbindelse med åbningen af butikken.

Det skal være billigt

Han har tidligere arbejdet på slagteriet i Blans, men bruger nu al sin tid og energi på det nye supermarked sammen med sine to medejere, der begge tidligere har arbejdet i pizzeriaer.

- Indtil videre er det gået godt i betragtning af, at vi ikke har gjort nogen form for reklame for butikken. Folk kommer hertil fra både Sønderborg, Rødekro, Vojens og Haderslev, siger Omid.

Omid Grholami i afdelingen med frugt og grønt. Det er ikke kun fødevarer man kan få i den nye butik. Her er også et udvalg af køkken- og kogegrej, som man ikke finder hos en almindelig isenkræmmer. Foto: André Thorup

Han går rundt og retter på varerne, samtidig med at han taler med avisens udsendte. Der skal nemlig se ordentligt ud i det nye supermarked. Og så skal det være billigt.

- Vi sætter prisen lidt ned i forhold til, hvad varerne koster andre steder, fortæller han.

Selv om vareudbuddet er lidt mere eksotisk, end det plejer at være i et dansk supermarked, så er det ikke kun folk med udenlandsk baggrund, der kommer og handler i Aabenraa Supermarked.

- Det har overrasket mig. Folk siger, at det er ligesom at være på ferie, når de kommer ind  butikken. Nu ved de, hvor de kan finde de varer, de kender fra ferien.

Omid, Abdoul og Khalil klarer sig foreløbig uden at have andre ansat. Butikken er åben fra klokken otte om morgenen til klokken 20, så det giver nogle lange arbejdsdage, men det er de forberedt på.

- Indtil videre er det bare os. Det er bedst med folk, der har lidt forstand på varerne, fastslår Omid.

Indtil videre er det gået godt i betragtning af, at vi ikke har gjort nogen form for reklame for butikken.

Omid Grholami, medindehaver af Aabenraa Supermarked.

Aabenraa Supermarked

Aabenraa Supermarked åbnede midt i august.

Butikken har til huse i den tidligere Røde Kors butik på Stegholt.

Der er åbent hver dag fra klokken otte til klokken 20.

De tre indehavere kommer alle fra Afghanistan. De har tidligere arbejdet på slagteriet i Blans og drevet pizzeria.

Annonce
Aabenraa For abonnenter

Sønderjyder udfordrer myndigheder: Vil have regnvandsbassin i beskyttet område

Danmark

Onsdagens coronatal: Nu er over 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Første spadestik til logistikcenter taget: Nu kan byggeri til 130 millioner gå i gang

Esbjerg For abonnenter

Fængselsdom: 21-årig mand voldtog hash-lammet kvinde to gange efter at have givet hende en stærk joint

Aabenraa

Om et år går det løs: Lokal vognmand skal hente de nye affaldsbeholdere

Team Esbjerg For abonnenter

Hun fik chancen på en uvant position: Tyrkiske Türkoglu og norske Reistad lyste op og sørgede for den forventede sejr

Sønderborg

Sådan skal Sønderborg blive vildere: Næsten 800.000 kroner til at hjælpe naturen

Kolding For abonnenter

Voldtægtssag skaber utryghed hos beboere i ungdomsboliger: - Jeg føler hele tiden, jeg skal gå og holde øje med, hvem der render rundt her

Sydjylland

Coronasmitten stiger igen flere steder i landsdelen - to kommuner stikker ud

Tønder

Butikscenter står snart halvtomt: Kommunen arbejder på femte år videre med at etablere lyskryds i området

Danmark

Hun så sin konto gå i nul, mens hun talte i telefon med svindleren

Team Esbjerg

En glædelig nyhed: Bomstærk Team Esbjerg-profil nærmer sig et comeback

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Islænding sparkede bolde i kassen, anfører efterlod et hullet forsvar, og SønderjyskE var ved at smide stor pokalføring

Varde

Se billederne af Arnbjergs nye kæmpesatsning: Største sal i Varde Kommune og allerede nu aftaler med flere store navne i løbet af efteråret

Annonce