Annonce
Esbjerg

De Konservative forlader budgetforhandlinger i Esbjerg kort før forlig

May-Britt Andrea Andersen (K), her sammen med formanden for De Konservative, Rasmus Sømod, kunne ikke være med i det endelige budgetforlig i Esbjerg Kommune. Arkivfoto.
May-Britt Andrea Andersen (K) mødte fredag formiddag på Esbjerg Rådhus med et nej til det forslag til budgetforlig, der ligger på bordet nu. Dermed er fem partier tilbage ved bordet. Forlig forventes senere i dag.
Annonce

Esbjerg Kommune: De Konservative har i 11. time forladt budgetforhandlingerne på Esbjerg Rådhus, og dermed er der fem partier tilbage om bordet. Det ventes dog, at de fem - Venstre, Socialdemokratiet, Borgerlisten, Dansk Folkeparti og De Radikale - færdiggør et budgetforlig, som offentliggøres senere i dag.

Det Konservative Folkepartis forhandler, byrådsmedlem May-Britt Andrea Andersen, oplyser til JydskeVestkysten, at partiet ikke kan acceptere en skattestigning på 0,2 procentpoint på personskatten, hvilket vil overskride den ramme, som Social & Indenrigsministeriet har givet Esbjerg Kommune. Dermed vil borgerne og kommunekassen for det første ikke får fuld glæde af det ekstra provenu første fire år, fordi regeringen vil pålægge kommunen en strafafgift på først 75 procent og siden 50 procent i andet og tredje år og 25 procent i år fire af indtægten fra skattestigningen.

Ud over, at kommunen skal betale en strafafgift af det skatteprovenu, den skaffer sig uden ministeriets tilladelse, risikerer man også at blive ramt af en kollektiv bod i form af nedsættelse af bloktilskuddet.

- Vi har forhandlet siden i mandags, og selv om det er lykkedes mig at få klare, konservative mærkesager med ind i budgettet, så blev vi nødt til at gå på grund af finansierings-modellen, forklarer May-Britt Andrea Andersen efter et møde med partiets bestyrelse torsdag aften.

Annonce

Spar på anlæg

Ud over skattestigningen, som ikke er partiets kop te, ønskede De Konservative, at der skulle skæres kraftigere på anlægsbudgettet, yderligere besparelser på den kommunale administration, end der på forhånd var lagt op til, ligesom partiet gerne havde set en højere grad af udlicitering.

- Det er på tide at vise mådehold og sætte tæring efter næring. Det væsentligste for os var at få skruet ned for anlægsambitionerne for at kunne stå på mål for budgettet over for hr og fru Esbjerg. Det er simpelthen ikke rimeligt at sende den regning videre til borgerne, siger hun.

I forhold til det videre samarbejde i Esbjerg Byråds blå blok mener May-Britt Andrea Andersen ikke, at det vil lide under, at resten af byrådets borgerlige partier finder sammen med Socialdemokratiet i et budgetforlig:

- Jeg har ikke smækket med nogen døre, og det samarbejdsklima vi har haft under forhandlingerne, har været præget af stor fortrolighed, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Hver femte turist ønsker mere afstand

Kolding For abonnenter

SF'er opfordrede Søvndal til at gå efter borgmesterposten i vinter: - Nu kan vi måske få en reel valgkamp

Annonce