Annonce
Esbjerg

De Konservative melder ud: Vil ikke have ny Aldi i villakvarter

Planerne om en Aldi på hjørnet af Spangsbjerg Kirkevej og Højtøftevej nærmer sig en afgørelse, og nu har De Konservative i Esbjerg Byråd meldt ud, at partiet ikke kan støtte Aldis ønske. Foto: Aldi
De Konservative i Esbjerg Byråd toner nu som det første parti i Esbjerg Byråd rent flag i forhold til planerne om en Aldi-butik i Højvangskvarteret. Meldingen kommer kort før sagen ventes på en politisk dagsorden, men det store borgerlige søsterparti, Venstre, mener af principielle grund ikke, det er fair at give sin mening tilkende, før sagen er blevet fremsat for politikerne i Plan & Miljøudvalget.

Esbjerg: Mørke skyer trækker sammen over dagligvarekæden Aldis planer om etablering af en butik på 1.200 kvadratmeter på hjørnet af Spangsbjerg Kirkevej og Højtoftevej. Samtidig står fem villaejere med betingede købsaftaler, de muligvis kan rive midt over. Villaejerne bor i dag, hvor den nye Aldi-butik planlægges opført.

Sagen er nemlig den, at planerne om den omdiskuterede Aldi snart lander på bordet hos politikerne i Plan & Miljøudvalget, men allerede nu har De Konservatives enmandshær i Esbjerg Byråd, May-Britt Andrea Andersen, på Facebook meldt ud, at partiet ikke vil lægge sin stemme til Aldi-projektet.

På Facebook skriver May-Britt Andrea Andersen, der også er formand for Kultur & Fritidsudvalget, at det for hendes vedkommende bliver et pænt nej tak til en Aldi på hjørnet af Spangsbjerg Kirkevej og Højtoftevej

Annonce

- Det her er nok en af de sager, jeg har fået allerflest borgerhenvendelser på - fra bekymrede naboer, skriver hun og oplister flere fællesnævnere i de henvendelser, hun har modtaget:

-  At området føler sig velforsynet i forvejen og ikke ønsker en dagligvarebutik mere. Netto fik i øvrigt afslag på en udvidelse for få år siden.


Vi har noteret os de bekymringer, borgerne i området har, og de vil selvfølgelig indgå, når vi for første gang ser sagen i næste uge. Vi skylder både projektudviklere og borgere, at vi behandler sager seriøst og ordentligt.

Kurt Bjerrum (V), næstformand, Plan & Miljøudvalget


Og videre skriver Det Konservative byrådsmedlem:

- En yderligere øgning af trafikbelastningen med almindelige personbiler, men også varebiler og lastbiler. Trafikbelastningen er voldsom i forvejen, og de gener, der følger med en øget trafik bekymrer borgerne.

- Ud fra ovenstående argumenter, så synes jeg, vi skylder borgerne at lytte til deres indsigelser og bekymringer. Derfor bliver det altså uden Konservative i Esbjerg Kommunes velsignelse, slutter hun.

Sagen er tilstrækkeligt belyst

I sidste måned var det Socialdemokratiets medlem af Plan & Miljøudvalget, Hans Erik Møller, der ønskede en omgående, politisk stillingtagen i sagen, og samtidig sagde han om sin holdning til projektet uden direkte at hælde det af brættet:

- Jeg vil gå så langt som til at sige, at jeg synes, vi skal lytte meget til de protester, der er kommet fra borgerne i kvarteret. Og at jeg finder det underligt, at Netto på grunden over for tilbage i 2011 fik afslag på en mindre udvidelse på 200 kvadratmeter af deres butik samt en mindre udvidelse af parkeringspladsen ved et køb af den nabobeliggende villa, lød det fra Hans Erik Møller.

Sådan forestiller dagligvarekæden Aldi sig, at den nye butik skal tage sig ud i Højvangskvarteret. Tegning: Aldi

Ligesom Hans Erik Møller mener også May-Britt Andrea Andersen, at sagen efter de mange måneder, den har været i offentlighedens søgelys, er tilstrækkeligt belyst.

- Det er nok til, at min stilling er gjort op, konstaterer hun.

Annonce

Ikke fair

Kurt Bjerrum (V), der er næstformand i Plan & Miljøudvalget mener dog ikke, at det er fair hverken over Aldi eller andre ansøgere at afvise dem, inden sagen forelægges politikerne.

- Vi har noteret os de bekymringer, borgerne i området har, og de vil selvfølgelig indgå, når vi for første gang ser sagen i næste uge. Vi skylder både projektudviklere og borgere, at vi behandler sager seriøst og ordentligt, og ikke blot bygger vores afgørelse på den omtale, der er i forskellige medier. Derfor ser vi frem til at få sagen forelagt, siger han.

Hos Aldi ønsker udviklingschef Carina Busk ikke at kommentere De Konservatives afvisning af sagen.

Beboerne i villaområdet i det populære Højvangskvarteret meddelte allerede tilbage i efteråret, at man ikke ønsker en Aldi-butik på den pågældende lokalitet. Beboerne frygter blandt andet for både støjgener og trafiksikkerhed, og de mener, at den planlagte Aldi vil ødelægge deres lukkede og harmoniske villakvarter.

Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: 353 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Ukrainer idømt fire års fængsel, udvisning og bøde på 71 mio kr. i stor sag om ulovlig cigaretfabrik: - Først i dette øjeblik er det gået op for mig, hvor alvorligt det er

Danmark

CureVacs vaccine opfylder ikke kriterier i afgørende studier: Den er kun 47 procent effektiv

Annonce