Annonce
Esbjerg

De Konservative: Stop diskussion om totalt rygeforbud

De Konservatives May-Britt Andrea Andersen har hele tiden været betænkelig og kritisk over for en yderligere stramning af de kommunale rygeregler. Nu vil hun have yderligere diskussion om stramninger stoppet. Arkivfoto: Martin Ravn.
Det holder ikke at forbyde ansatte at ryge i selvbetalte pauser, mener juraprofessor. De Konservatives May-Britt Andrea Andersen er enig og vil nu have sagen om yderligere stramning af rygeforbud for kommunalt ansatte stoppet, og S-gruppeformand bakker op.

Esbjerg Kommune: Nu må al yderligere snak om en stramning af det allerede eksisterende rygeforbud for ansatte i Esbjerg Kommune standse og sagen trækkes tilbage fra det kommunale samarbejdsudvalg, HOVED-Med.

Det mener De Konservatives byrådsmedlem, May-Britt Andrea Andersen, efter at en juraprofessor forleden vurderede, at danske kommuner formentlig slet ikke kan stille krav om rygeforbud i egenbetalte pauser. Den juridiske vurdering blev fremsat i Dknyt.dk i kølvandet på, at Ishøj Kommune har indført totalt rygeforbud for sine medarbejdere - ikke alene i arbejdstiden, men også i deres selvbetalte pauser.

Sagen er kort fortalt den, at Esbjerg Kommune siden 2016 har haft en strategi for røgfri miljøer, og den definerer rygning som en privat sag, der ikke skal finde sted i forbindelse med arbejdets udførelse eller i den betalte arbejdstid. E-cigaretter blev sidestillet med rygning, og i dag er det kun muligt for kommunalt ansatte at aftale selvbetalte rygepauser med den nærmeste leder under forudsætning af, at det "er foreneligt med driften". Men siden foråret har en yderligere stramning været drøftet både politisk og på forvaltningsniveau, og lige nu ligger sagen til drøftelse i HOVED-Med.

Annonce

Sagen kort

  • Esbjerg Kommunes interne, sundhedspolitiske gruppe har anbefalet, at skruen strammes over for rygerne, og det samme har Borgerlistens Henrik Vallø stillet forslag om.
  • For knap fire måneder siden fik Esbjerg Byråds politiske grupper i opdrag at gøre deres sind op om stramninger i den kommunale rygepolitik; skal det være absolut-forbudt for samtlige medarbejdere at ryge i arbejdstiden - også på hjemmearbejdspladser, eller når medarbejdere har døgnvagter? Eller skal Esbjerg Kommune opretholde den rygepolitik, der gælder i dag, hvor rygeforbuddet i selvbetalte pauser uden for kommunens matrikler er tilladt?

  • I begyndelsen af juni besluttede et flertal på et økonomiudvalgsmøde at indbringe spørgsmålet for HOVED-Med - samarbejdsudvalget, hvori både arbejdsgiver- og arbejdstager-siden på kommunen er repræsenteret.

På gyngende grund

- Det Konservative Folkeparti stemte imod, da økonomiudvalget for nogen tid siden skulle beslutte at sende et forslag om totalt rygeforbud i arbejdstiden til samarbejdsudvalget, for vi har allerede de regler, der er behov for. En yderligere stramning er et voldsomt indgreb i den personlige frihed, og når en juraprofessor (arbejdsretsekspert og professor emeritus ved juridisk institut på Aarhus Universitet, Ole Hasselbalch. red.) nu siger, at der ikke er juridisk grundlag for at blande sig i, om folk ryger i deres egenbetalte pauser eller på en hjemmearbejdsplads, taler alt for, at man er på gyngende grund med en yderligere stramning af reglerne, siger May-Britt Andrea Andersen og fortsætter:

- Derudover har fagforeningen FOA varslet en fagretlig sag, hvis man sanktionerer eller irettesætter medarbejdere, der ryger i egenbetalte pauser, så alene af den grund synes jeg ikke, det overhovedet giver nogen mening at samarbejdsudvalget arbejder videre med sagen - og da slet ikke, før det juridiske er afklaret, siger May-Britt Andrea Andersen, der har bedt borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) trække sagen tilbage, alternativt tage den op på et kommende gruppeformandsmøde på rådhuset.

S bakker op

Gruppeformanden for Socialdemokratiet, Søren Heide Lambertsen, slutter op om May-Britt Andrea Andersens synspunkt:

- Jeg var også meget kritisk over for, om det kunne lade sig gøre at stramme rygepolitikken yderligere og forbyde røg i selvbetalte pauser. Vi skal ikke blande os i, hvad medarbejderne gør i det, der er deres fritid. Om de vil ringe til mor, spise usundt grillmad, eller hvad de nu vil. Jeg er med på, at der er sundhedsperspektiver i det her, men det er der også i forhold til overvægt. I USA har de en decideret fedmeepidemi og de medfølgende følgesygdomme, så hvad taler imod, at vi forbyder usund mad? Jeg mener ikke, vi kan ignorere, hvad en juraprofessor med forstand på de dele siger i den anledning, siger Søren Heide Lambertsen.

Han understreger, at han udtaler sig på egne vegne i sagen, da der ikke er fuldstændig enighed i den socialdemokratiske byrådsgruppe. Derfor er det i øvrigt også besluttet, at de socialdemokratiske byrådsmedlemmer bliver stillet frit, hvis sagen når til afstemning i byrådssalen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce