Annonce
Indland

De Konservative vil uddele skattelettelser i bund og top

Det Konservative Folkeparti vil blandt andet fjerne arveafgiften og nedsætte topskatten i et nyt skatteudspil.

I et nyt udspil foreslår De Konservative massive lettelser på både topskat, bolig, biler og arbejde.

Det Konservative Folkeparti er klar med en række forslag til massive skattelettelser.

Det skriver avisen Danmark.

Det er ikke lykkedes for regeringen at fjerne eller lette topskatten. Men nu vil Søren Pape Poulsen (K) uddele skattelettelser for i alt 26,1 milliarder kroner i løbet af de to næste valgperioder - inklusive en markant lettelse af topskatten.

De Konservative foreslår blandt andet, at man fremover skal tjene over 800.000 kroner, inden man begynder at betale topskat.

Desuden mener partiet, at den gennemsnitlige boligejer skal betale 8000 kroner mindre i skat, at man skal tjene over 50.000 i stedet for 34.000 kroner, før man overhovedet begynder at betale skat.

Partiet vil også afskaffe arveafgiften, og så skal registreringsafgiften ned på 75 procent.

Ifølge De Konservative skal skattelettelserne blandt andet finansieres ved at sætte fuldt stop for flere på efterløn om to år.

Søren Pape Poulsen har lanceret udspillet "Ingen arbejder klogere for lavere skat" med hentydning til regeringspartneren Liberal Alliance, der har brugt sloganet "Ingen kæmper hårdere for lavere skat".

- Jeg er ikke enig i Liberal Alliances udsagn. Konservative har bevist, at vi arbejder hårdt, og det gør vi ved klogt arbejde. Det er rigtigt, at ordvalget er tæt på et andet parti, og det er der da også et lille glimt i øjet i, siger Søren Pape til avisen Danmark.

I Liberal Alliance deler de gerne deres slogan i let ændret form med De Konservative. Det siger Christina Egelund, der er politisk ordfører for LA.

- Personligt tror jeg dog godt, at borgerne kan se forskel på at låne et slogan og på at kæmpe insisterende gennem en hel periode på lavere skat. Og jeg kan forstå, at Søren Pape Poulsen mener, at det er bedst at tie om skat.

- Der må jeg bare sige, at skattelettelser ikke falder ned fra himlen, mens man sidder på hænderne. Der skal kæmpes benhårdt, selv om det giver skrammer, siger hun.

Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, ser ikke den konservative plan som realistisk.

- Vi kan godt snakke om skattelettelser, når vi har fået løst den økonomiske udfordring med, at der bliver flere ældre, men ikke i toppen. Der er lettet rigeligt. Jeg kan slet ikke se behovet, siger Dennis Flydtkjær.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce