Annonce
Kolding

De kreative værksteder kom velbesøgt fra start

Birgitte Ekholm Gaardsted er en af de ti kunsthåndværkere, man kan møde til de kreative værksteder i Hejlsminde Forsamlingshus. Foto: Søren E. Alwan
Igen i år bydes der inden for til kreative værksteder i Hejlsminde Forsamlingshus, og allerede på førstedagen var mange nysgerrige forbi for at kigge nærmere på alt fra træarbejde til små, fine vævede billeder.

Hejlsminde: Bogmærker i læder, øreringe af glas og hjemmelavet sæbe. Der er ikke det, man ikke kan blive klogere på eller erhverve sig på de kreative værksteder, hvor ti dygtige kunsthåndværkere igen i år viser evnerne frem i Hejlsminde Forsamlingshus. En af dem, der har taget plads ved et af de opstillede borde, er Lene Olsen. På bordet foran sig har hun en lille væv, som hun sirligt væver små billeder på.

- Jeg har vævet på den her måde i snart ti år. Det var en veninde, der introducerede mig for det, og så blev jeg simpelthen bare bidt af det. Jeg væver alt fra naturmotiver til motiver, der er mere abstrakte, nogle gange ud fra et billede og andre gange ud fra fantasien. Det er blandt andet det, der er med til at gøre det sjovt, for man kan gøre det præcis, som man gerne vil, forklarer Lene Olsen.

Hun viser lidt forskelligt farvet garn frem og et af de vævede billeder, som hun er i gang med at arbejde på.

- Jeg overvejer lidt at prøve noget helt anderledes og forsøge at sy eller brodere oven på det vævede. Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre, siger hun smilende.

Annonce

De kreative værksteder

I 2017 havde de kreative værksteder cirka 2000 besøgende.

Der er ti kunsthåndværkere, der viser sine evner frem, og man har også mulighed for at købe de forskellige produkter.

Man finder værkstederne i Hejlsminde Forsamlingshus på Havnevej 1.

Værkstederne har åbent fra søndag den 21. juli til fredag den 26. juli fra 10-18.

Der er gratis entré.

Mange besøgende

Lene Olsen har været med ved de kreative værksteder flere gange, men i år er hendes rolle udvidet en lille smule.

- Jeg skal huske lige at holde øje og få trykket på den her, siger Lene Olsen og peger ned på en manuel kliktæller, hun har liggende lidt gemt bag et par af de vævede billeder, hun har til salg.

- Jeg har lige den rette placering, så jeg kan holde øje med døren, og hvor mange der kommer ind, siger hun og trykker fire gange på tælleren, da en gruppe af mennesker træder ind over dørtærsklen:

- Nu rundede vi 100, og klokken er ikke engang 12 endnu. Det med at tælle er lidt noget nyt, vi begyndte på for et par år siden, fordi vi blev nysgerrige på, hvor mange der egentlig kommer her. At der på under to timer har været så mange inde forbi, det, synes jeg, godt nok er flot, siger Lene Olsen.

Hun holder tælleren frem mod en af de andre kvinder, der er med på værkstedet, og som er kommet på visit ved Lenes bord, og der bliver nikket bekræftende.

Det hyggelige fællesskab

For Lene Olsen handler de kreative værksteder ikke så meget om at få solgt nogle af de vævede billeder eller de små figurer i strik, som hun også har med. Det handler mere om at hygge sig med de andre og om at vise et håndværk frem, som der ikke er mange, der dyrker længere.

- Der er ikke så mange, der væver på de her små væve, som jeg bruger, men jeg synes bare, at man kan så meget både med former og farver, siger Lene Olsen og forklarer desuden, at netop fællesskabet med de andre kunsthåndværkere betyder meget:

- Jeg får garnrester af Annelise engang imellem. Hun sidder og væver på den store væv inde ved siden af, og når hun så klipper enderne af, får jeg dem. Vi hygger os sådan i de dage, vi er her. Vi går faktisk og glæder os hele året til, at vi skal samles, siger Lene Olsen.

Og samlet er de ti kunsthåndværkere i forsamlingshuset til og med fredag den 26. juli.

Lene Olsen benytter en lille væv til at lave fine billeder i garn. Her ses et af de billeder, der endnu ikke er færdige, men som hun arbejder på til de kreative værksteder. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Varde

Spædbarn brækkede seks ribben og fik livsfarlige blødninger i hjernen: Kvinde og mand fængslet for vold

Annonce