Annonce
Læserbrev

De lange røde ører tilhører Ejler Schütt og DF

Annonce

Læserbrev: Viceborgmester Ejler Schütt (DF) er tilsyneladende fortørnet over, at de socialdemokratiske byrådsmedlemmer ikke deltog i indvielsesceremonien på Fjordskolen i Kruså.

Kære Ejler! Jeg tror, du ville stå dig bedst ved at koncentrere energien om din egen byrådsgruppes gøren og laden og overlade til os andre at tage stilling til, hvilke arrangementer og indvielser vi ønsker at deltage i.

Jeg har i hvert fald for min part ingen røde ører i denne sag. De røde ører burde snarere tilhøre dig og dit parti, som har lagt de afgørende stemmer til et byggeri, der oprindeligt var budgetteret til 25 mio. kr., men foreløbig er endt med at koste mere end 80 mio. kr.

Med hensyn til skolens placering i Kruså skal jeg blot nævne, at vi socialdemokrater i budgetforliget for 2016-19 fik besluttet, at der skulle gennemføres en grundig analyse af behov, fremtidig efterspørgsel og placering af skolen – en beslutning, som du og dine senere løb fra, og som derfor aldrig blev gennemført.

Nej, Ejler - de lange, røde ører tilhører i denne sag dig og dit parti.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Cirkusprinsesse på besøg i Varde

Trekantområdet

Mand stadig i kritisk tilstand efter badeulykke: Kommune tjekker sikkerheden

Annonce