Annonce
forside

De lever under groteske forhold og arbejder for svarende til 15 kroner i timen

Læserbrev: Der er uden tvivl tale om moderne slaveri, når filippinske chauffører får 15 kroner i timen og bor under uhumske forhold i Padborg. Det er så grov udnyttelse, at det burde falde under paragraffen for menneskehandel. Man kunne ønske, at der sættes ind og konfiskeres et beløb svarende til overenskomstmæssig løn, som tilbagebetales til filippinerne. Regeringen bør med alle midler modarbejde, at denne form for cabotage overhovedet er mulig og bruge kræfterne her, i stedet for på de 10-årige sliktyve.

Når det er sagt, burde dette scenarie give stof til eftertanke kommunalt. For hvordan var det nu det var med kædeansvaret? Er det ikke kun rimeligt, at Esbjerg Kommune som kommunens største arbejdsplads og ubetinget største entreprenør med en kæmpe omsætning hvert år også tager ansvar. Det synes jeg, og derfor bør netop kædeansvaret tages op til debat igen. Vi stikker os selv blår i øjnene, hvis vi tror, at sådanne tilfælde kun kan forekomme i nabokommunen og ikke hos os.

Vi må aldrig komme i en situation, hvor Esbjerg Kommune direkte eller indirekte er med til at udbytte mennesker, som vi har set det ske i Padborg. Tværtimod skal vi alle være med til at værne om de gode arbejdsforhold og den høje sikkerhed på arbejdspladserne. Det må og skal være et fælles ansvar kommunalt såvel som privat og lad os derfor få debatten om kædeansvaret på ny. Sæt igang.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce