Annonce
Aabenraa

De nøgne fødder følte sig frem

Børnefamilier gik i bare fødder, mærkede roen og nød det varme vejr i Klovtoft. At gå med bare fødder er ikke kun dejligt, men har også stor betydning for vores sanser, fortæller terapeut Sigrun Lorenzen.

Det moderne menneske har glemt, hvor vigtige nogle helt basale ting i livet er, fortæller terapeut Sigrun Lorenzen.

At gå med bare fødder.

I Klovtoft har der siden 2007 været en barfodspark, hvor folk i alle aldre kan løsne deres stramme sko, tage strømperne af og mærke sig frem med fødderne.

Parken hører sammen med en kurklinik, der i 25 år har holdt til i de tidligere bygninger til den gamle skole i byen.

Grunden til, at barfodsparken blev anlagt for ni år siden, var at forene filosofien bag skovbørnehaver og den tyske naturlæge Sebastian Kneipps metoder. Men barfodsparken kan alle drage nytte af, fortæller Sigrun Lorenzen.

- Det fremmer vores sanser, balancen, koordinationen og kropsbevidsthed. Når man går i sko hele dagen, får man ikke brugt muskulaturen i fødderne, og at gå med bare fødder er især rigtig godt for børns udvikling. Fødderne er jo et sanseorgan med mange tusinde nerveender, som sender impulser op igennem kroppen, siger hun.

Mudderet var et hit

Gustav og Selma Bisgaard på 11 og fem år fra Sæby, Nordjylland, fik udforsket jorden med sine fødder fredag sammen med deres forældre.

Familien var på ferie i Vollerup, og da de lige havde en dag, hvor planerne ikke var fastsat, brugte de et par timer i barfodsparken. Særligt Gustav var meget begejstret for parken og ville gerne lige en tur mere igennem, inden de skulle drage videre. Mudderet var det helt store hit for ham.

Men resten af familien fik også noget ud af at gå med bare fødder på skovbunden, i mudder, på sten, kogler og mange andre ting i naturen.

- Det er skønt og meget anderledes. Vi ville gerne prøve noget andet end de almindelige forlystelsesparker for børn, og det her har været en positiv oplevelse, sagde Lars Bisgaard fra Sæby.

Det var tydeligvis en god feriebeskæftigelse for børnefamilierne. Det var i hvert fald grunden til, at Louise Petersen fra Haderslev havde taget sin familie med på tur til Klovtoft.

- Det er nogle år siden, jeg har været herude, men jeg synes, det er et dejligt sted, fordi børnene bare kan rende rundt og lege, og så er der mange små, hyggelige steder at sidde og spise frokost, siger hun.

Hendes søn Frederik på et år var meget glad for Kneipp-bækken, der er det sidste stop rundt i parken. Her skal fødderne køles ned, og Frederik grinede højlydt, da han mærkede vandet mod kroppen.

Annonce

Det fremmer vores sanser, balancen, koordinationen og kropsbevidsthed. Når man går i sko hele dagen, får man ikke brugt muskulaturen i fødderne.

Sigrun Lorenzen , terapeut ved Kurklinik og Barfodspark i Klovtoft
Mudder forbedrer kredsløbet i benene og beskytter mod insektbid og flåter.
Rundt i parken mærker fødderne skovbund, sten, kogle, muslingeskaller, træ og vand. Parken bugter sig i små stier med buer af træernes grene for oven.
Karina Hansen lod fødderne slappe af efter gåturen. Virkning af vand på kroppen er en af Sebastian Kneipps fem søjler sammen med motion og sund kost.
Barfodsparken er et roligt sted, hvor børn og voksne hygge sig. Louise Petersen og hendes søn Frederik på et år slappede af med at trille bold til hinanden.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

To ejendomme i Kruså ramt af indbrud

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];