Annonce
Debat

De nedslidte venter fortsat på retten til tidligere pension

Annonce

Læserbrev: Alle politiske dagsordener blev mere eller mindre fejet til side, da corona-pandemien var på sit højeste. Det er fuldt forståeligt, men det er vigtigt at huske, at der er en gruppe danskere, som ikke har tid til at vente på politisk handling. Det er dem, der har knoklet i fysisk hårde job, siden de kom ud af folkeskolen. De nedslidte.

Med Venstres nylige udmelding står det nu klart, at de ikke vil være med til at sikre en aftale, der på en værdig måde sikrer en tidligere pension for de nedslidte. Det er en gruppe mennesker, som ikke bare kan søge et mindre krævende job. De har en kort eller slet ingen uddannelse, og deres kroppe er mere end klar til pension.

Undersøgelser viser, at lønmodtagere i fødevarebranchen er dobbelt så hårdt ramt af smerter som resten af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked, og nogen når slet ikke at opleve pensionstilværelsen, fordi de dør på jobbet. Det er derfor afgørende, at de ansvarlige partier, som bryster sig af at varetage lønmodtagernes interesser, stemmer for at indføre en ret til tidligere pension for de nedslidte. De venter, og tiden er knap.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Esbjerg

Retsordfører efter tilmelding af folketingsmedlem som sæddonor og huskøber: Chikane skal gøres strafbart

Annonce