Annonce
Varde

De nye byggegrunde går som varmt brød i Næsbjerg

Jens Astrup (37) var sammen med sin hustru Leni klar på aftrækkeren, da Varde Kommune i fjor købte et stykke jord tilbage i Næsbjerg og byggemodnede det. De sikrede sig en sydvendt og meget stor byggegrund på 1.837 kvadratmeter på Skolelunden, hvor de har bygget drømmehuset på 181 kvadratmeter plus to garager. Foto: Henrik Reintoft

Der er rift om kommunens nye udstykning på Skolelunden i Næsbjerg, hvor otte af de ti grunde enten er solgt eller reserveret.

Næsbjerg: Efter adskillige års pres fra både Næsbjerg Sogns Borgerforening og Udviklingsrådet Helle Vest, så gjorde Varde Byråd i fjor skaden god igen ved at købe et parcelhusområde tilbage i Næsbjerg. Et område kaldet Skolelunden, som den daværende Helle Kommune mod den oprindelige intention solgte til nogle private ejendomsudviklere. Og de byggemodnede ikke hele området, selvom mange stod på spring til at købe jord og bygge hus.

Men med kommunens tilbagekøb af Skolelunden er der udstykket og byggemodnet ti meget store grunde på op mod 1.800 kvadratmeter. Og lige nu skyder det ene hus efter det andet op på Skolelunden til stor tilfredshed for Finn Hansen, der sidder i Udviklingsrådet Helle Vest. Han har netop afløst Line Berner (V), som i dag sidder i Varde Byråd.

- Vi manglede i den grad byggegrunde og mistede folk, der ville flytte hertil, siger Finn Hansen.

Sort på hvidt mistede Næsbjerg by 14 indbyggere i fjor, så der i dag bor 745 indbyggere ifølge Danmarks Statistik.

Annonce

Sagen kort

Området blev i 2006 købt af nu afdøde Broder Nielsen af Helle Kommune. Baggrunden var spejdernes ønske om at få et rekreativt område. For at finansiere købet skulle kommunen udstykke 20 grunde.Men da lokalplanen var lavet, solgte kommunen hele området til Bertel Madsen og Gunnar Smidt, der byggemodnede halvdelen af området kaldet Møllekrogen. Her er der kun tre grunde tilbage.

Varde Kommune købte den anden halvdel tilbage i fjor og udstykkede ti nye grunde. Fem er solgt, mens tre grunde er reserveret.

De resterende grunde er mellem 1.124 og 1.8288 kvadratmeter og koster mellem 396.000 og 521.000 kroner. Det er inklusive tilslutningsafgifter og bidrag til kloak, vand og strøm.

Finn Hansen fra Næsbjerg og medlem af Udviklingsrådet Helle Vest er glad for, at det lykkedes at få kommunen til at købe jorden tilbage. Og med otte solgte og reserverede grunde ud af ti, så fik byen ret i behovet for flere byggegrunde. Foto: Henrik Reintoft

Med at slå til

Og til den statistik kan der lægges mindst fire til i år, da familien Astrup er flyttet ind i deres nye hus på Skolelunden 7, der ligger på en overdådig, højtbeliggende grund på 1.837 kvadratmeter. Familien, der i dag består af ægteparret Leni (34) og Jens Astrup (37) og Ida (9) og Clara (8), boede i 12 år i et landhus ved Biltoft.

- I og med at børnene skulle i skole, ville vi gerne ind til byen, siger Jens Astrup, som til dagligt er kaptajn i Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i Oksbøllejren.

Parret, der begge er født og opvokset i Østjylland, nyder nu det vestjyske med højt til himlen.

- Næsbjerg er fyldt med gode mennesker. Og det var med at slå til, da grundene blev byggemodnet, siger Jens Astrup.

Finn Hansen gnider sig på byens vegne i hænderne over, at deres lokalpatriotisme ikke var større end det reelle behov for nye og meget store byggegrunde. Og mere vil have mere.

- Der er et betydeligt behov for nye byggegrunde i den anden ende af byen, siger Finn Hansen.

Og der er ifølge Ejendomscentret i Varde Kommune indgået aftale om køb af jord bag stadion og over mod Krovej, som bliver adgangsvej til det nye område.

Grundene på Skolelunden i Næsbjerg er meget store. Op til 1.800 kvadratmeter. De forventes købt og bebygget inden for nogle få år, hvorved den nordlige del af Næsbjerg kommer til at fremstå som et hele. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce