Annonce
Danmark

De Radikale i opråb til regeringen: Drop dyrt tolkegebyr

Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
Morten Østergaard siger på De Radikales landsmøde, at tolkegebyret er symbolpolitik af værste skuffe.

Det er på høje tid at komme af med det omstridte tolkegebyr, som oven i købet er dyrt at administrere for regionerne.

Det er meldingen fra De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, søndag på partiets landsmøde i Nyborg.

- Af et flertal, som vi ikke er en del af, er vi blevet pålagt at opkræve et tolkegebyr, som nu koster mere for regionerne i administration, end de får ind i kassen, og som ifølge sundhedspersonalet er rigtig dårlig sundhedspolitik.

- For den første forudsætning for at kunne behandle folk ordentligt, er, at man er sikker på, at man kan tale sammen og forstår, hvad patienten siger.

- Og den anden vej hvad lægen forsøger at kommunikere til patienten, siger Morten Østergaard i sin afsluttende tale ved landsmødet.

De Radikale er lige som S-regeringens øvrige støttepartier, SF og Enhedslisten, modstander af tolkegebyret.

Det blev indført sidste år af VLAK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet,

Tolkegebyret er et gebyr på mellem cirka 200 kroner og 1700 kroner, som personer, der har været i Danmark i over tre år, skal betale, hvis man har behov for en tolk hos lægen eller ved sygehusbesøg.

Gebyret har mødt kritik fra Danske Regioner og foreninger som Danske Patienter og Lægeforeningen.

DR har afdækket, hvordan ordningen har været svær og ikke mindst dyr at administrere.

I denne uge kunne DR fortælle, at de fem regioner i Danmark kun har fået knap fire millioner kroner ind af samlet ti millioner kroner, som regionerne skulle inddrive fra tolkegebyret.

Ifølge mediet har regionerne estimeret brugt knap syv millioner kroner på at administrere ordningen.

Formanden for Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), der også er formand for Danske Regioner, har opfordret til, at tolkegebyret bliver afskaffet.

- Er der et menneske i Danmark, som mener, at der kommer flere flygtninge til os, hvis folk ikke skal betale et tolkegebyr, hvis de er blevet syge, siger Morten Østergaard.

- Det er symbolpolitik af værste skuffe og et af dem, hvor det er så alvorligt, at det risikerer at gøre skade.

- Så til alle dem, der ved festlige lejligheder siger, at de vil lytte til de offentligt ansatte, og at de vil fjerne bøvl og bureaukrati: skulle vi ikke starte med tolkegebyret i sundhedssektoren, siger De Radikales leder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce