Annonce
Danmark

De Radikale kræver en milliard kroner om året til lærerne

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter folkeskolereformen, der trådte i kraft i skoleåret 2014-15, skal tilliden genoprettes ifølge Radikale.

Tilliden skal genoprettes som følge af den folkeskolereform, der blev forhandlet i 2013 under stor virak for børnefamilier og skolelærere.

Derfor skal der afsættes en milliard kroner til ekstra lærere ifølge De Radikale, der kalder det et centralt krav til den kommende aftale for kommunernes økonomi samt finansloven for 2020.

- Det er børnenes tur, siger partileder Morten Østergaard (R) på De Radikales sommergruppemøde og uddyber, at det svarer til 1800 ekstra lærere.

Partiet kalder det sin allervigtigste prioritet, og det skal finansieres af råderummet, der er statens beregnede overskud frem mod 2025.

- Vi vil gerne være med til at genopbygge tilliden. Helt konkret er den brudt på skoleområdet efter reformen, siger Sofie Carsten Nielsen (R), der er partiets næstformand og finansordfører.

Det skal være en del af økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen, der fastlægger kommunernes budgetter for 2020.

Partiet håber på en delaftale til finansloven, så parterne ved, hvad de har at forhandle om i forhandlingerne om kommuneaftalen.

De forhandlinger finder sted i de kommende uger.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) erkendte for nylig i et brev til landets lærere det uskønne forløb omkring skolereformen i 2013.

Til DR Nyheder bakker Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, op om tankerne hos De Radikale.

- Men det er klart, når man har overtaget en situation, hvor den tidligere regering har lavet en underfinansieret velfærd og underfinansieret folkeskolen i flere år, så tør jeg endnu ikke sige, hvor langt vi kan komme på den første finanslov.

- Men vi er enige med Radikale i, at der er et behov for at styrke folkeskolen, siger den socialdemokratiske finansordfører.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce