Annonce
Indland

De Radikale støtter ny SV-regering hvis kursen ændres

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En ny SV-regering skal gøre sig fri af DF og "symbolpolitikken". Så har den støtte fra De Radikale.

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, støtter en ny SV-regering, hvis den vel at mærke vil føre en ny politik med vægt på at løse klimaudfordringen og forbedre uddannelserne i Danmark.

Det siger Morten Østergaard, efter at Lars Løkke Rasmussen i en ny bog taler for en SV-regering.

- Jeg er først og fremmest glad for, at Lars Løkke Rasmussen også har erkendt, at det nuværende flertal med dets afhængighed af Dansk Folkeparti ikke længere har befolkningens opbakning, og at der derfor er brug for forandring.

- For mig er det afgørende, at vi dropper symbolpolitikken og begynder at bekæmpe CO2-udledningen, fattigdom blandt børn og lader være med at lukke os inde, men rækker ud efter samarbejde med vores europæiske naboer, siger Morten Østergaard.

I den seneste måling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, står Socialdemokratiet til 51 mandater, mens Venstre får 34 mandater. Dermed mangler der fem mandater, for at regeringen kan få flertal for sin politik. Dem kan De Radikale levere. Partiet står i målingen til at få 14 mandater.

Men DF presser sig trods tilbagegang også op og kan i målingen mønstre 20 mandater.

Spørgsmål: Hvis Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen dannede en SV-regering med støtte fra Dansk Folkeparti, kan du så støtte op om det?

- For mig handler det om, at man må træffe et valg. Skal vi have en regering, der fortsætter symbolpolitikken, eller skal vi have en regering, som for alvor løser udfordringerne med CO2-udledningen, fattige børn og bedre uddannelser.

- Med Lars Løkke Rasmussens melding i dag, så bliver det endnu tydeligere, at det er et valg, man kan træffe, siger Morten Østergaard.

Spørgsmål: Socialdemokratiet og Venstre har ført en stram udlændingepolitik i den seneste valgperiode. Det lægger de op til at fortsætte. Kan I støtte en SV-regering med den politik?

- For os handler det om, hvilke problemer en SV-regering vil sætte sig for at løse, og man løser ikke problemer hverken med flygtningeøer i Stege Bugt eller Sjælsmark Kaserne.

Spørgsmål: Hvem skal være statsminister for en SV-regering?

- Vi peger fortsat på Mette Frederiksen. Vi har ikke brug for at ændre noget på det. Men jeg må sige, at statsministeren gør ret i at drage den konklusion, at det nuværende flertal - med dets afhængighed af Dansk Folkeparti - har vist, at de ikke kan løse Danmarks store udfordringer.

Spørgsmål: Nu er det Lars Løkke Rasmussen, der foreslår en SV-regering ikke Mette Frederiksen. Taler det ikke for, at det er Lars Løkke Rasmussen, der skal være statsminister i sådan en samlingsregering?

- Nej, jeg mener jo, at vi har været med til at bane vejen for det her. S og V har nærmet sig hinanden, så det her er en mulighed. Nu er spørgsmålet, om man vil fortsætte med Dansk Folkeparti, eller om der skal komme et skift i dansk politik, siger Morten Østergaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce