Annonce
Indland

De Radikale vil opføre seks havmølleparker inden 2030

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I energiforliget aftalte Folketinget at bygge tre havmølleparker. Nu står partier i kø for at love flere.

I juni 2018 indgik hele Folketinget et energiforlig, hvori man blandt andet forpligtede sig til at bygge tre havmølleparker.

De nye parker skal være større end dem, man hidtil har bygget.

Hver af dem skal ifølge energiforliget producere mindst 800 MW, som er nok til at dække 800.000 husstandes elforbrug og dobbelt så meget, som den aktuelt største havmøllepark skaber.

Men det mener Morten Østergaard, formand for De Radikale, ikke er nok. Står det til ham, skal tre yderligere havmølleparker opsættes inden 2030 - altså seks i alt.

- Behovet er åbenlyst. Vi bygger datacentre i Danmark, som har brug for grøn strøm. Vi arbejder benhårdt på at få en million elbiler i Danmark, som alle får brug for grøn strøm, siger han.

De tre ekstra parker, Morten Østergaard foreslår, skal give 3000 MW fra vind oveni i det, energiforliget forpligter til inden 2030.

Formanden mener, at den kommercielle interesse i vedvarende energi fra Nordsøen er så stor, at Danmark med flere havmølleparker kan blive "eksportør af grøn energi".

Havmølleparkerne er blot en del af et bredere grønt energiudspil, som De Radikale vil offentliggøre lørdag.

Onsdag eftermiddag blev det klart, at hverken Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, eller statsminister Lars Løkke Rasmussen mener, at energiforligets tre havmølleparker er tilstrækkelige.

- Nu er det besluttet med tre havvindmølleparker, og vi foreslår, at der opføres to nye parker yderligere frem mod 2030. Det kan gøres uden statsstøtte til parkerne, sagde Mette Frederiksen onsdag.

Kort efter kom Lars Løkke Rasmussen med et lignende løfte med henvisning til, at man i energiforliget satte screeninger i gang, som skulle lokalisere de bedst mulige placeringer af op til 12 havmølleparker.

- Så ja, der vil blive bygget flere havvindmøller, slog han fast uden dog at sætte et konkret antal på.

Begge partiledere kom med deres udmeldinger fra en klimakonference afholdt af tænketanken Concito.

Regeringens udspil til forhandlingerne af energiforliget indeholdt én havmøllepark.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce