Annonce
Kolding

De reparerer gratis: Genbrugscafé har plads til mange flere kunder

Designer og animator Tina Klemmensen har taget initiativ til Repair Café Kolding, der holder til i Pakhuset ved havnen. Her kan man hver måned komme forbi, hvis man har noget, som skal repareres. I løbet af det første år har de frivillige haft held til at reparere ni ud af ti ting, kunderne er dukket op med. Arkivfoto: Søren Gylling
Repair Café Kolding har eksisteret i et år, og der er allerede så mange frivillige, at cafeen har plads til mange flere kunder, som har noget, de gerne vil have repareret ganske kvit og frit.

Kolding: For et år siden opstod Repair Café Kolding, hvor lokale frivillige kvit og frit reparerer, hvad cafeens kunder dukker op med. Det kan være en cykel med en klaprende bagskærm, en defekt kaffemaskine eller en printer, der har opgivet at printe.

82 reparationer blev det til i løbet af det første år, og det er faktisk for lidt, fastslår Tina Klemmensen, der er initiativtager til Repair Café Kolding.

- Vi har nemlig haft overraskende nemt ved at få mange frivillige, hvilket er en god ting, men det betyder også, at vi kan nå at fikse ting for mange flere kunder end nu, siger Tina Klemmensen.

Hun forklarer, at de frivillige kan nå omkring tyve reparationer i løbet af de to timer, hvor reparationscafeen holder åbent. Det første år har Repair Café Kolding holdt åbent en gang i måneden, og hvis man fortsætter sådan - og med det samme antal frivillige - så er der kapacitet til at omkring 250 reparationer i genbrugscafeen.

- Det næste år skal vi arbejde med at tiltrække flere kunder, og det handler blandt andet om at se, hvad der fungerer for de enkelte kundegrupper, siger Tina Klemmensen og tilføjer:

- Vi har så mange frivillige, at vi måske kunne holde åbent det dobbelte antal gange og måske specialisere det, så vi de enkelte gange eksempelvis kun laver cykler eller tekstiler, eller vi laver en pop up-workshop henvendt mod børnefamilier. I dag holder vi åbent fra 19 til 21 på en torsdag, og det er jo puttetid, hvis man har små børn.

Repair Café Kolding

Reparer i stedet for at købe nyt. Det er grundtanken bag Repair Cafe Kolding, der drives af frivillige som kvit og frit tilbyder at reparere ting, som er gået i stykker.

Har man noget, der er gået i stykker, men som fortjener en længere levetid, kan man møde op ved Pakhuset, Sdr. Havegade 7, hvor Repair Café Kolding holder til. Her benytter man sig af SDU's træ-, tekstil- og elektronikværksted. Næste cafeaften er den 20. juni fra kl. 19-21.

Repair Café Kolding er en non-profit organisation drevet af frivillige. Man kan læse mere ved at søge "Repair Café Kolding" på Facebook.

Der er plads til flere frivillige. Evt. folk som kan finde ud af reparere elektronik.

Ni ud ti ting er ordnet

De kunder, som er dukket op hos Repair Café Kolding, er for det meste gået glade hjem. I den netop afleverede årsrapport kan man læse, at de frivillige i ni ud af ti tilfælde har været i stand til at reparere de defekte ting, som kunderne har haft med.

Her er repareret i alt 41 stykker tekstil, 18 elektronikgenstande og 23 cykler.

Cafeen, der er en del af en landsdækkende bevægelse, har som sit formål at forlænge levetiden på forbrugsgoder - og dermed mindske CO2-forbruget.

De reparationer, man har udført i Kolding i løbet af det første år har, har mindske CO2-forbruger med anslået 0,5 tons.

Ud over de tolv caféaftener har der været to workshops med møbelrestaurering på programmet. Det er sket i samarbejdet "Tobbers Venner".

Her har Tobbers Madbar, Repair Cafe Kolding og Kolding Kommune skabt rammerne, så frivillige og unge i fællesskab har restaureret møbler fra det kommunale genbrugsinitiativ Re:Use. De færdige møbler blev sat til salg, og pengene, som er kommet ind fra salget, er gået tilbage til de unge gennem Tobbers Venner.

Annonce

- Jeg bliver blød om hjertet

Da Repair Café Kolding forleden holdt sin et års fødselsdagsfest, var der da også masser af roser fra Jacob Ville (V), som i sin egenskab af formand for teknik- og klimaudvalget holdt festtalen.

- Opgaven med at blive et samfund, hvor vi tænker cirkulært, genanvender og forbruger med omtanke, er ikke en opgave, som kommunen kan løfte alene, og det er præcist derfor, at jeg bliver glad og helt blød om hjertet, når et initiativ som Repair Café dukker op, sagde Jacob Ville.

Annonce
Kolding For abonnenter

Støttepartierne fra rød fløj nikker: Konservativ borgmester har frit politisk spillerum i Koldings nye byråd

Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Navne For abonnenter

Efter 20 år som førstemand er det snart slut: - Som borgmester står du forrest, når der er fest - men også når der falder brænde ned

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

KIF Fodbold

Vejle viste stor effektivitet og vandt 5-1: Kolding er på vej ud af pokalen

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Hvor er han altså bare vild inde i målet: Søren Rasmussen burde mindst tage fem år mere

Haderslev For abonnenter

76-årig blev igen dømt for bombetrusler mod Gram Slot

Billund

Sæsonens første håndboldskuffelse: Grindsted smed et point væk i København

Annonce