Annonce
112

De samme fire tyve hærger egnens tøjbutikker med tricks og plyndringer

Den hårdest ramte butik er PH i Henne. Men en anden butik har anmeldt et tilsvarende tyveri. Foto: Google Street View

Henne/Nørre Nebel/Varde: Mindst fem gange har fire tyve slået til mod tøjbutikker i Varde Kommune. Senest er der indløbet en anmeldelse fra butikken Coast i Henne Strand, som var udsat for tyveri mandag i denne uge. Her blev der stjålet damejakker af mærket Vero Moda til en værdi af cirka 10.000. Det drejer sig om 10-15 jakker, som hang ude. Det skete mellem klokken 15.23 og 15.27, viser overvågningsbilleder.

Der var mandag også tyveri ved butikken PH i Henne Strand, som blev ramt onsdagen før. Her er der samlet stjålet tøj for 32.000 kroner fra den udendørs udstilling.

Torsdag i sidste uge var det butikker i Varde og i Nørre Nebel, som fik tøj fjernet. I Varde var det et tricktyveri.

Politiet har nu gennemgået overvågningsbilleder, og der er et sammenfald mellem fire mænd. De blev ved tyverierne torsdag i sidste uge beskrevet således:

A er hvid, almindelig af bygning, iført kasket, sort jakke med pels og hættetrøjer. B er hvid, almindelig af bygning - kasket og sort jakke. C er mørk i huden, 180-195, mørkt hår iført jakke og grøn polo-trøje. D er også mørk i huden, iført en jakke med hætte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidst vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce