Annonce
Trekantområdet

De sidste detaljer på plads: Nu kan du blive begravet med udsigt over Lillebælt

Det er efterhånden et år siden, at Fredericia Byråd godkendte planerne om en urnebegravelsesplads i skoven ved Hagenør i Skærbæk. Sidenhen fulgte en høring samt en godkendelsesproces i Kirkeministeriet. Nu er skovbegravelsespladsen godkendt hele vejen rundt - snart kan du begraves med udsigt over Lillebælt. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
En skovbegravelsesplads i Skærbæk er nu en realitet. Forud er gået adskillige år med ideen på tegnebrættet, men den seneste tid er ideen blevet til et konkret projekt. Nu ser – i første omgang – 36 urnepladser dagens lys.

Skærbæk: Sven Schou har de seneste par år haft rigtig fin opbakning fra Fredericia Kommune til det projekt, der giver folk mulighed for at blive begravet side om side med bøgetræer – og hvis de ønsker det, også med udsigt over Lillebælt.

På det netop afholdt byrådsmøde i Fredericia Kommune kom den endelige blåstempling. Det er godt og vel et år siden, at Fredericia Byråd første gang sagde ja til projektet. Sidenhen skulle Kirkeministeriet også godkende planerne.

Annonce
- Samarbejdet med Fredericia Kommune har været rigtig godt, og uden dens opbakning, var projektet ikke blevet ført igennem.

Sven Schou, skovejer

Positive politikere

Men nu er en skovbegravelsesplads i Hagenør ved Skærbæk altså en realitet.

- Samarbejdet med Fredericia Kommune har været rigtig godt, og uden dens opbakning var projektet ikke blevet ført igennem, siger Sven Schou.

Allerede da projektet blev behandlet første gang i by- og planudvalget, var politikerne positive stemt.

- Vi har valgt at sige ja til projektet, som er et supergodt et af slagsen. Vi kan kun anerkende ansøgernes initiativ, lød det dengang fra Steen Wrist Ørts (S), formand i by- og planudvalget.

Sven Schou, der bor i Hedensted, har ejet skoven ved Hagenørvej 57 i Skærbæk siden 1994. De sidste par år har han arbejdet ihærdigt på at få lov til at bruge de 1,5 hektarer ud af de 5,5 mulige til en urnebegravelsesplads. Her kan folk blive sendt af sted på deres sidste rejse blandt mere end 100 år gamle bøgetræer og til lyden af Lillebælt – hvis man lytter rigtig godt efter.

I forbindelse med godkendelsen af begravelsespladsen har Sven Schou oprettet firmaet, Dansk Skovbegravelse, som ud over ham selv tæller både hustruen og to børn.

36 huller klar

I første omgang forestiller Sven Schou sig, at der bliver tale om 10-15 urnenedsænkninger om året. Den endelige godkendelse fra byrådets side betyder dog, at der er givet plads til, at i alt 600 med tiden kan blive begravet i Sven Schous skov.

Lige nu er der dog gravet huller klar til 36 urner – fordelt på tre træer, hvor der hver er plads til 12.

Nyheden om kommunens allerførste skovbegravelsesplads bliver markeret med en officielle åbning i nærmeste fremtid.

Derudover holder Sven Schou og familien åben skov den 13. og 27. oktober med rundvisning begge dage klokken 10 og 11.30, hvor der vil være muligt at få et indtryk af den nye mulighed for begravelse i skoven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Palle og de udstoppede fugle

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce