Læserbrev: Selvfølgelig skal flygtninge, der er her på midlertidigt ophold, sendes hjem igen, når deres land vurderes sikkert. Danmark hverken kan eller skal være bistandskontor for alverdens flygtninge, der ikke gider tilbage til deres eget hjemland og bygge det op igen.
Sidste år rejste 100.000 flygtninge tilbage til Syrien, hvilket er et levende bevis på, at der er steder i landet, der er så fredelige, at man sagtens kan bo der.
70% af de syriske kvinder i Danmark er på overførselsindkomst, og syriske mænd er den tredjemest kriminelle gruppe her i landet. Det viser, hvilke store problemer vi har med disse fremmede i Danmark.
En lempelig udlændigepolitik og et stort antal af familiesammenføringer har så store konsekvenser for vort land økonomisk, kulturelt og når det kommer til kriminalitet. Derfor skal vi sætte foden ned og stramme lovgivningen, mens vi stadig er herre i eget hus.